De 3 kratluskere

  Vores kyllinger er i dag henholdsvis 8 og 7 dage gamle. De vokser og udvikler lige så stille fjer og prøver, at begynde at flyve. I kraft af dette og at de vokser, har vi valgt, at de skal have noget mere plads, som de kan boltre sig på. Derfor har vi skaffet et stort bur, som vi har indretter til dem. Desuden oplever vi, at flere af dem bliver mere og mere tryg ved os og at de er nysgerrige, når vi stikker hånden ned og tager dem op. I buret har vi savsmuld, knuste muslingeskaller, som vi samlede, da vi var ved vadehavet, hø, halm og småsten, som er samlet ved den lokale strand. Desuden har vi skiftet madskålen ud, med en der er lidt større, da vi oplever, at de spiser meget og på denne måde er der altid tilgang til kyllingefoder.  Her er kyllingerne kommer ned i deres nye "hjem", hvilket kræver lidt tilvænning. Vi holde meget øje med temperaturen under varmelampen, som på nuværende tidspunkt skal være omkring 35 grader. Opmærksomhedspunktet er her, at de er kommet fra en...

Her har vi lavet en kort beskrivelse af den aktivitet, som vi vil lave på Naturvidenskabsfestivalen til september  Titel (find på en catchy og beskrivende titel til jeres værksted): Lav din egen frø-bombe Emne (hvad handler jeres værksted om?): Børnene skal lave deres egne frø-bomber ud af blomsterfrø, som vi har indsamlet. Frø-bomberne får børnene mulighed for at få med hjem, hvor de kan kaste frø-bomberne ud på steder, hvor de fx synes der mangler nogle blomster og for at sprede mere biodiversitet på forskellige områder.  Mål for elevernes udbytte: Målene for elevernes udbytte er, at de får viden om eller udbygger deres viden omkring biodiversitet, forståelse for "vild med vilje", dyreliv, frø, spiring, spredning af blomster og bæredygtighed.  Arbejdsform (individuelt/i mindre grupper/eller…) hands-on aktivitet: Arbejdsformen er individuel, hvor børnene får mulighed for selv at være deltagende. Børnene skal lave deres egne frø-bomber ud af ler og frø fra forskelli...

  1. blogindlæg Beskriver hvilke frø gruppen vil eksperimentere med at få til at spire samt hvilken foreløbig litteratur, der anvendes (ud over den obligatoriske: Kap. 5.1 Planter i pædagogisk praksis s. 83-108 i Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis). Læs også gerne: Praktisk Økologi1/2007: Temanummer om børn og haveliv Vores frø fra vilde planter er: hvede, solsikke, rucola og skovjordbær. Frø fra køleskabets grøntskuffe/køkkenskabe/krydderihylder her er der sået solsikker, hørfrø, græskar, sesam og chili. Til sidst har vi sået majs, ærter, bønner, radiser, grønkål, kruspersille og græskar fra frøposer. Der er ude i højbedene blevet sået majs (Græsfamilien sås i maj og plantes i juni), ærter (ærteblomstfamilien, sås midten af april- midt juni), bønner (ærteblomstfamilien, sås fra midt maj til midt juli), solsikker (plantes fra maj- juni) og hvede. Der var i forvejen plantet hvidløg og jordskokker, som vi har valgt at beholde i bedene (skærmplante familien, plantes bedst...

Dyreholdsopgave D Dokumentation og formidling  13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?   Vi vil i formidlingsprocessen med børnene, starte med, at lære dem udviklingen fra æg til høne. Vi lader børnene være en aktiv del af processen, som starter med udvælgelse af rugeæggene. Her tales med børnene om kredsløbet og fra jord til bord processen. Her bliver der talt om,  hvad der sker med ægget, fra det bliver lagt, til det det bliver til en kylling. Desuden vil vi lære børnene, at de efter de har spist madpakker, kan fodre dyrene med madrester. Til gengæld lægger hønsene et æg, som så efterfølgende kan spises på deres madpakker. Børnene skal også lære, at det er vigtigt at muge ud i kyllingernes bur, hvorefter “lorten” kan blive brugt i bedene, hvor man sår grøntsager, som efterfølgende bliver spist. Der er en god læringsproces i, at børnene lærer, at meget mad kan genbruges i stedet for bare at blive smidt ...

 Den oprindelige plan var, at vi forventede at æggene skulle klække onsdag d. 24.08.2022. I dag kom den første kylling ud, en velskabt lille kylling, ved navnet Pebbe. Kyllingen var ude af skallen og prøvede at bevæge sig rundt i rugemaskinen. Her kunne vi se, at der var flere æg der var på vej til at klække. På ovenstående billede til venstre, ses skallen, som kyllingen har været i i knap 3 uger. klækningen starter et  ved at kyllingen prikker et lille hul i skallen, for at den stille og roligt, kan begynde at få frisk luft, hvilket se på højre billede. En klækningsproces starter med, at ægget vrikker sig lidt frem og tilbage, for at finde den rigtige stilling, til når de skal klækkes ud ( se billedet til højre). Derefter prikker de hul i ægget, så de stille og roligt kan lære at trække vejret. Det kan tage langtid, for kyllingen, at komme ud, og det er vigtigt, at man ikke fristes til, at hjælpe dem ud af ægget. De gør det i deres eget tempo, hvor de samtidig spiser alle nær...