De 3 kratluskere

10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen. Vi har valgt at lave en SMTTE-model på vores oprettelse af dyrehold og vores efterfølgende tanker omkring det og inddragelsen af børnene i projektet.  Sammenhæng Vi har valgt, at have kyllinger som dyrehold, som vi selv skal udruge. Vores målgruppe er børn (indskoling 0-3 kl.), som vi skal have inddraget i dyreholdsprojektet.  Mange institutioner har gode erfaringer med at have dyrehold af forskellige slags, da det giver børnene mulighed for at drage omsorg, tage ansvar og lære dyrene og sig selv at kende. Ifølge Bent Leicht Madsen (1988) er det naturligt, at børn og dyr hører sammen (Ejbye-Ernst (2015) s. 110). Dyreholdet og inddragelsen af børn heri er ligeledes i overensstemmelse med folkeskolelovens §1, som siger: "Folkeskolen skal i samarbejde med forældre give eleverne kundskaber og færdigheder, der:

 Uge 2 af udrugningen Der tjekkes fugtighed, som på nuværende tidspunkt er på 67% og temperaturen er på 37,7 grader. Der vandes for at vedligeholde fugtigheden. Vi har været i gang med at klargøre kyllingernes bur, til når de forhåbentlig klækker om en uge. Vi har heldigvis kunne finde de fleste materialer hjemme såsom, savsmuld, hø, en stor balje, varmelampe, mad og drikkeskåle, samt de muslinger vi samlede ind da vi var på Rømø. Vi har kun været ude og købe startfoder til kyllingerne. Muslingerne skoldede vi i kogende vand, for at være sikre på der ikke er bakterier fra andre fugle. Herefter knuste vi dem med en stor sten. Nu er buret klar til at kyllingerne kommer. Vi har drysset savsmuld i bunden af kassen sammen med lidt knuste muslinger. I den ene ende har vi stillet vand og madskål, samt lidt hø. Varmelampen kan vi justere i højden, alt efter hvordan kyllingerne ligger sig under den.

 Brombærmarmelade over trangia Vi har været ude i vores biotop og kigge. Her fandt vi en masse brombær der endelig var modne. Så vi har været i gang med at plukke brombær, som vi vil bruge til at lave brombærmarmelade over trangia. Ude foran vores biotop er der et bordbænkesæt hvor vi valgte at lave marmeladen. Til brombærmarmeladen skulle vi bruge brombær, sukker, citronsaft og rød melatin.  Da brombærrene havde kogt i nogle minutter, skulle det køle af. Vi havde taget brød med som vi kunne putte marmeladen ovenpå.  Vi har i vores pædagogisk-didaktiske overvejelser i forbindelse med plukning af brombær og efterfølgende lavet brombærmarmelade taget udgangspunkt i mikroforsker metoden (https://www.biavl.dk/born-unge-2/bier-i-skolen/laes-om-bierne/bien-og-blomsten/).  Det første trin handler om at  gå ud i naturen . Her har vi været ude i vores biotop og indsamle forskellige planter, herunder brombærblade der var i blomst.  Det næste trin,  jeg undrer mig over , har vi snakket om at målg

Kartoffelfælde  Kartoffelfælden er særlig god til dyr, som kan lide at være et sted, hvor der er mørkt og fugtigt.   Her er en kartoffelfælde. Tegning: Eva Wulff.   Du skal bruge: En bagekartoffel En ske En urtekniv eller dolk Elastik Skær en bagekartoffel midt over og hul den ud med en ske. Skær små døre med en kniv - og sæt de to dele sammen med to lange søm eller elastikker. Grav kartoflen lidt ned, så de små døre er i jordoverfladen. Tøm din kartoffelfælde efter nogle timer - eller en nat. På de nedestående billeder, ses en kartoffelfælde, som vi har lavet i vores biotop. Vi har lagt den i skovbunden, og tjekket den dagen efter, hvor vi har fanget insekter, men i særdeleshed Iberiske skovsnegle (dræbersnegle). Barkfælde  En bark fælde, er en fælde, som bliver bundet rundt om et træ. Fælden er med til at fange dyr, der bor i træerne. Du skal bruge: Et stykke pap 1 lang snor, til at binde pappet fast på træet med. Pappet bindes fast til et træ, med et stykke snor. Efter nogle dage, t

Vi vil medbringe en uge gamle kyllinger. Aktiviteterne afholdes under en pavillon, for at kyllingerne kan være i tørvejr. Vi har brug for strøm til varmelampen, som kyllingerne skal have adgang til. Værksted 1: gæt hvad kyllingerne spiser og afprøv Lektor og ph.d. Lars Domino Østergaard (2004) nævner 13 forskellige kundskaber og praktiske færdigheder, der skal hjælpe børnene med at danne en naturfaglig kompetence. Disse kundskaber og praktiske færdigheder vil vi bruge i gennemførelsen af de 2 aktiviteter til udefestivalen på Fjordskolen, for at netop at fremme børnenes udvikling af naturfaglig kompetence (Ejbye-Ernst, N. (2015) s. 183). Vi vil medbringe en række forskellige fødevarer, herunder: korn, græs, halm, salat, agurk, grene, regnorme, bænkebidder, grus/skaller, blade. Børnene skal forudsige hvad de tror kyllingerne spiser og opstille hypoteser over hvorfor de tror kyllingerne vil spise det. Derefter vil vi eksperimentere og afprøve hypotesen ved at observere hvad kyllinge

Vi har i dag været en tur til Rømø, for at se hvad der gemmer sig ude i vadehavet. Vi startede ved Havneby, hvor der var lavvande. Her har vi gravet i sandet for at finde sandorme. Vi har fundet små krabber, masser af hjertemuslinger, konksnegle, rejer, stillehavsøsters, sadelmuslinger, en brødkrumme svamp som er en koloni af bitte små dyr og tang i de små vandhuller. Derudover har vi kigget efter fugle med kikkert. Her så vi en del snepper. Stor kobber snepper har et langt næb, da de lever af sandorme og derfor kan grave efter dem i sandet. Vi så også måger, en stor præstekrage, hjejler, hvid kliger og rygler. Herefter kørte vi til Lakolk og gik en tur langs vandkanten for at se på opskyllede muslinger. Her fandt vi boresnegl, æggene af en konk, isvaffelorm, dyndsnegl, dværgkonk, vindeltrappesnegl, tårnsnegl, almindelig strandsnegl og fjer fra sort and. Vi har samlet en spandfuld skaller som vi vil give til vores hønsehold. De skal skoldes med kogende vand og derefter knuses med en st