Dyrehold - udrugning af æg - status uge 3

 Den oprindelige plan var, at vi forventede at æggene skulle klække onsdag d. 24.08.2022.


I dag kom den første kylling ud, en velskabt lille kylling, ved navnet Pebbe. Kyllingen var ude af skallen og prøvede at bevæge sig rundt i rugemaskinen. Her kunne vi se, at der var flere æg der var på vej til at klække.





På ovenstående billede til venstre, ses skallen, som kyllingen har været i i knap 3 uger. klækningen starter et  ved at kyllingen prikker et lille hul i skallen, for at den stille og roligt, kan begynde at få frisk luft, hvilket se på højre billede. En klækningsproces starter med, at ægget vrikker sig lidt frem og tilbage, for at finde den rigtige stilling, til når de skal klækkes ud ( se billedet til højre). Derefter prikker de hul i ægget, så de stille og roligt kan lære at trække vejret. Det kan tage langtid, for kyllingen, at komme ud, og det er vigtigt, at man ikke fristes til, at hjælpe dem ud af ægget. De gør det i deres eget tempo, hvor de samtidig spiser alle næringstoffer, der er i skallen, så kyllingen er velfodret de næste 24 timer. (Kilde:https://blog.omlet.dk/2019/04/11/trin-for-trin-guide-til-udrugning-af-kyllinger/).

Kyllingen er her helt ude af sin skal og bevæger sig rundt i rugemaskinen, hvor den stadig har den rigtige temperatur og luftfugtighed, Her bør den blive i ca. 12 timer,  inden den flyttes andre steder hen.





Her er Pebbe og vi prøver, at gøre ham håndtam, ved at stikke en hånd ned til den, hvilken den kravler op på. 

Nu venter vi på, at de næste 3 æg, som vi kan se er ved at klække, bliver færdige og er spændte på om endnu flere æg viser tegn på, at de vil klække i morgen og onsdag. 

Dag 2: Der er nu kommet 6 kyllinger, hvor 2 af dem, Tove og Lis har været klækket i 12 timer og er nu sat ned til Pebbe. De andre har ikke været klækket længe nok, så de har brug for længere tid i  rugemaskinen. Vi afventer nu, at de sidste 3 klækker i løbet af de næste par timer.   


Efter et par timer, er der klækket en enkelt mere og der er en mere på vej. Vi har fyldt mere vand i rugemaskinen, da luftfugtigheden var faldet en del og på nuværende tidspunkt, helst skal være på 65%. 













Tramper Tove.

Her ses hele udbyttet, af de 15 æg vi har lagt i rugemaskinen. De er alle lagt ned i deres kasse. Der skulle oprindelig være 9, men vi var nød til, at aflive den ene, da den var har ligget for længe i skallen inden den kom ud. Skallen var helt tør inden i og da kyllingen kom ud, kunne vi se, at den var meget svag. Vi lod den blive i rugemaskinen i et lille døgn og holdt øje med om den fik det bedre, hvilket desværre ikke var tilfældet. Vi valgte derfor, at den skulle aflives. Vi fik hjælpe til at aflive den, hvilket blev gjort ved, at den blev puttet i en pose og slået ned på et hårdt underlag, hvorefter den blev bortskaffet.


Vi kigger til kyllingerne flere gange dagligt, kæler med dem og skifter vand og sørger for at de har nok mad og at temperaturen stadig er passende.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Værksted til naturvidenskabsfestival

Dyrehold - udrugning af æg - status uge 1

Udviklingsprojekt opgave 1