Dyreholdsopgave D+E

Dyreholdsopgave D

Dokumentation og formidling 

13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte? 

Vi vil i formidlingsprocessen med børnene, starte med, at lære dem udviklingen fra æg til høne. Vi lader børnene være en aktiv del af processen, som starter med udvælgelse af rugeæggene. Her tales med børnene om kredsløbet og fra jord til bord processen. Her bliver der talt om,  hvad der sker med ægget, fra det bliver lagt, til det det bliver til en kylling. Desuden vil vi lære børnene, at de efter de har spist madpakker, kan fodre dyrene med madrester. Til gengæld lægger hønsene et æg, som så efterfølgende kan spises på deres madpakker.

Børnene skal også lære, at det er vigtigt at muge ud i kyllingernes bur, hvorefter “lorten” kan blive brugt i bedene, hvor man sår grøntsager, som efterfølgende bliver spist. Der er en god læringsproces i, at børnene lærer, at meget mad kan genbruges i stedet for bare at blive smidt ud.

I pædagogisk praksis ses, at hvis man giver børnene ansvar for levende væsner, er det med til at udvikle og give oplevelsen af gentagelser, hvilket kan være med til at fremme læringsprocessen. De pligter der følger med ved at fodre og passe dyr kan gøre at børnene lærer følelsen af empati og omsorg. Det er ligeledes med til, at styrke børnenes sanser, da der ses, lugtes og lyttes. Det giver også anledning til at få talt om liv og død, blandt andet om slagtning, hvor man med fordel kan undersøge hvordan kroppen en sammensat og hvilke dele af kroppen vi kan spise (Kryger, I og Kardyb, D (u.å.)).

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)
For at stilladsere læreprocessen vil vi inddrage børnene så meget, som muligt i processen. Vi vil være opmærksom på Bernsteins læringsrum og vurdere om, der hos de enkelte børn i de givne situationer er behov for om vi går foran, går ved siden af eller går bagved (Bernstein, 2001). Dette vil bl.a. vurderes ud fra børnenes tilgang i løbet af processen. Vi vil illustrere den udvikling, der dagligt kommer til at ske fra vi lægger æggene i rugemaskinen til de første kyllinger bliver udruget. Det illustreres ved at vise børnene nogle plastikæg, som kan åbnes, hvor man kan se kyllingernes udvikling dag for dag. Vi vil åbne et plastikæg pr. dag, så børnene synligt kan se, hvad der er sket og sker i æggene i rugemaskinen på den pågældende dag. Børnene får også lov til selv at kigge i plastikæggene hvis de har lyst til dette. Disse æg anvendes for at imødekomme de børn, der særligt har gavn af visuellæring og for at synliggøre, hvad der sker inde i ægget, da udrugningsprocessen kan virke en smule abstrakt, da der ikke før selve udklækningen er nogen synlige forandringer at se på ægget.
For at imødekomme læreprocessen omkring pasning af kyllingerne, i forhold til fx mad, vand og rengøring af deres bur, kan der anvendes et skema med evt. billeder, hvor børnene kan se hvad der skal gøres ved kyllingerne på dagen. Har de fx fået mad i dag? Skal der gøres rent ved dem i dag osv.? På skemaet vil det også være synligt hvad fx fodring af kyllingerne indebærer. Pasning af kyllingerne vil naturligvis understøttes af os, hvor vi igen tager højde for Bernsteins læringsrum.
Når børnene skal være med til at passe hønsene ved fx at give dem mad og vand, så kan de danne hypoteser om hvad de tror kyllingerne spiser og så afprøve dette. Det kan fx være med madrester fra deres egne madpakker. Her kan det noteres hvad det enkelte barn iagttager, at kyllingerne spiser.
For at give børnene en forståelse for kyllingernes størrelse og udvikling anvendes et iagttagelsesskema, hvor kyllingernes vægt kan noteres, for at kunne følge kyllingernes udvikling fra kylling til en fuldvoksen høne. Her kan kyllingernes vægt løbende sammenlignes med andre ting med samme vægt, som børnene kan relatere til. Børnene får også mulighed for at holde kyllingerne, hvis de ønsker det. Det kan gennem kropslig viden give børnene en fornemmelse for lette kyllingerne er og hvordan deres dun føles.  

Dyreholdsopgave E

Perspektivering

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

Gennem arbejdet med dyreholdet, har vi tillært os viden om hvordan man hele processen med at ruge æg ud foregår. Her skal man være opmærksom på temperaturen og luftfugtigheden i rugemaskinen. Samt pasning af kyllinger, herunder hvad de spiser og hvordan deres leveforhold er. F.eks. at det er vigtigt kyllinger har en varmelampe tilrådighed, hele tiden har adgang til frisk vand og mad, samt skaller eller grit for at sørge for de får kalk til den senere produktion af æg.

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

I det pædagogiske arbejde med processen fra udrugning af æg til kyllinger, som senere bliver til høns, her kan slagtningen af høns give anledning til etiske spørgsmål om liv og død. Hvis der er æg der ikke bliver til kyllinger eller kyllinger som dør, giver det også anledning om at snakke om hvad man gør med disse æg eller kyllinger. De æg der ikke er klækket på 22. dagen, vil vi lade blive i rugemaskinen en ekstra dag, hvis der ikke er sket noget, må vi konstatere at ægget ikke klækker. Her vil vi prøve at slå hul på ægget, for at se om der har været en udvikling i gang eller om ægget slet ikke har været befrugtet. Er der kyllinger der dør undervejs skal vi vurdere hvad vi vil gøre med dem. Vi vil snakke med børnene om hvad der kan være årsag til hvorfor kyllingen er død eller hvorfor der ikke er kommet kyllinger ud af alle æg. Derefter vil vi smide de æg og evt. døde kyllinger ud. 

Set med et pligtetisk perspektiv, har vi pligt til at sørge for at kyllingerne får et godt liv, med mad og drikke, et rent hjem og holde øje med om kyllingerne har afføring bagi som skal fjernes. Kyllingerne skal behandles ordentlig og med omsorg selvom mange ser kyllinger og høns som føde. De prøves at gøres tamme, ved at give dem opmærksomhed og kæle med dem hver dag.

17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

I den styrkede pædagogiske læreplan står der i temaet natur, udeliv og science, at:

“Læringsmiljøet skal tage afsæt i mulig læring og inddrage børnene som aktive medskaber af egen læring ved at stille åbne, nysgerrige spørgsmål til børnenes forståelse af sammenhænge i naturen og deres omverden” (Den styrkede pædagogiske læreplan, 2020).

Gennem dyreholdet har børnene været inddraget i hele processen fra æg til kylling. De har været aktive medskabere over egen læring ved at være nysgerrige omkring æggene og kyllingernes udvikling.
Vores dyrehold bibringer til en form for almen dannelse, hvor børn bl.a. kan lære at passe et levende væsen og tage ansvar for dette. Herunder bliver børnene dannet til naturen, altså naturdannelse. De vil komme omkring naturdannelsens fem elementer, hvor det materielle element, som primært kommer til udtryk gennem det ydre, hvor børnene interagerer med med naturen gennem “tilfældige” handlinger. Det kommer til udtryk ved at børnene fx spiser de æg, som kyllingerne senere vil lægge og at de også drikker vand ligesom kyllingerne gør.
Det erfaringsbaserede element er karakteriseret ved at barnet gør sig erfaringer med naturen gennem kropslig eller fysisk interaktion. Det sker når børnene er med ude for at samle muslinger, sand, hø osv. til kyllingerne, men også når børnene får lov til at holde kyllingerne.

Det kognitive element, er baseret på holdninger og viden, den kan være både være ydre manifesteret, ligeledes kan den være indre repræsenteret. Børnene kan give udtryk for deres viden,det kan fx være, hvor kyllingerne kommer fra,  hvad de spiser eller hvor de bor. De kan ligeledes have en tavs viden, som kan være vanskeligt at udtrykke. Det kognitive element, kan ligeledes indeholde holdninger, der vedrøre naturen, her kan nævnes, at man kan gemme madrester, som man kan give til dyrene, i stedet for at smide det ud.
Det følelsesmæssige element omhandler følelsesmæssige reaktioner samt tilknytning til naturen. Denne er primært indre dannet, men den kan også tildels udtrykkes gennem dialog eller spørgsmål, som er rettet mod børns følelser. Denne bliver børnene præsenteret for idet de gennem dyreholdsprocessen forhåbentlig får en forståelse for at have empati for kyllingerne, som er levende væsner. Den kommer også til udtryk, da vi under processen vil stille børnene spørgsmål og have en dialog med dem om fx kyllingerne behov i forhold til mad og vand.
Det sidste element er det filosofiske element, som handler om børns indre natursyn og etik. Dette er primært præget gennem barnets opvækst, om barnet har et antropocentrisk standpunkt hvor man har hensyn til mennesket i centrum, eller et økocentrisk standpunkt hvor alt har sin egenværdi uafhængigt af mennesket. Dyreholdet kan være med til at påvirke børnenes indre natursyn og etik (Hartmeyer & Præstholm, 2021).

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Da vi har prøvet, at lyse på alle 15 æg vi har sat i rugemaskinen, for at se om der var foster i og det ikke havde nogen effekt, havde vi ikke forventet, at der kom nogle kyllinger. Det blev dog en positiv oplevelse, da vi kunne se, at æggene begyndte at bevæge sig. Den gode oplevelse blev styrket af, at der 2 dage før forventet tid, var klækket en kylling og vi kunne se der var flere på vej. Det har været en spændende proces at følge æggene, fra de første huller i skallen og kunne høre den pippe, til de var helt ude af skallen. Derefter at se, hvordan de klarer sig uden for skallen og kommer til at ligne en rigtig “fluffy” kylling. Det ses her meget tydeligt, når man har arbejdet med kyllingerne fra dag et, at man gennem processen opbygger et tilhørelsesforhold til dem og føler et stort ansvar for dem, når de kommer ud. Vi har derfor valgt at navngive kyllingerne, så tilhørelsesforholdet biver forstærket.

 

Litteraturliste

Kryger, I., & Kardyb, D. (u.d.). Bæredygtighed i børnehøjde. Om at formidle miljø og bæredygtighed til førskolebørn. Grønne Spirer, s. 35-39.

Hartmeyer, R., & Præstholm, S. (2021). Børns naturdannelse - Naturen i barnet - barnet i naturen . Frederiksberg: Center for Børn og Natur.