Naturfaglige og didaktiske overvejelser omkring planteholdet

 1. blogindlæg

Beskriver hvilke frø gruppen vil eksperimentere med at få til at spire samt hvilken foreløbig litteratur, der anvendes (ud over den obligatoriske: Kap. 5.1 Planter i pædagogisk praksis s. 83-108 i Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis). Læs også gerne: Praktisk Økologi1/2007: Temanummer om børn og haveliv

Vores frø fra vilde planter er: hvede, solsikke, rucola og skovjordbær. Frø fra køleskabets grøntskuffe/køkkenskabe/krydderihylder her er der sået solsikker, hørfrø, græskar, sesam og chili. Til sidst har vi sået majs, ærter, bønner, radiser, grønkål, kruspersille og græskar fra frøposer.

Der er ude i højbedene blevet sået majs (Græsfamilien sås i maj og plantes i juni), ærter (ærteblomstfamilien, sås midten af april- midt juni), bønner (ærteblomstfamilien, sås fra midt maj til midt juli), solsikker (plantes fra maj- juni) og hvede. Der var i forvejen plantet hvidløg og jordskokker, som vi har valgt at beholde i bedene (skærmplante familien, plantes bedste fra midt april til midt maj).

Indenfor er der sået hørfrø, græskar, sesamfrø, chili, grønkål (korsblomst familien, sås i april- maj og plantes derefter ud i midten af juli) og rucola (kurveblomst-familien plantes bedst fra april til august). Disse kan sås inde så længe der er lys og varme nok. Chili, grønkål 

Vi har efterfølgende eftersået solsikker, ærter, bønner, radiser, kruspersille, græskar. 

NATURFAGLIGE OVERVEJELSER:

• Klima, vanding, gødning lysforhold, temperatur mv.
  Klimaet for indendørs plantning er som hovedregel mellem 22- 25 grader for at spire, så de skal stilles et lunt sted. De skal sprayes med en forstøver, for at holde jorden fugtig. Når planten er spiret, flyttes de hen i vindueskarmen, hvor der er sollys, men stadig ikke for varmt. Inden planten, skal plantes om udenfor vænnes den stille og roligt til at komme ud. Dette gøres ca. ½ time om dagen i nogle dage, hvorefter de kan sås ud i et højbed.

Planter der er sået direkte i et højbed, holder bedre på vandet, hvilket er en fordel, specielt i meget varme perioder. Hvis man planter i løst jord, kan man planterne stå tætte, da rødderne i et højbed gror vertikalt, hvorimod det er horisontalt, ved frilands plantning.

Ved vanding af højbed er det vigtigt, at man vander efter vejrforholdene, som hvor maget det regner, hvor varm det er, hvor meget det blæser og hvor meget solen skinner 

For at tjekke om et højbed har vand nok, kan man stikke en finger godt ned i jorden. Når den trækkes op, kontrolleres den. Hvis jorden falder af og føles tør, er det et tegn på, at der er vandet for lidt. Er jorden  til gengæld fugtig uden at være gennemblødt, er der vandet perfekt. Er bedet derimod gennemblødt og mudret, er der vandet for meget og denne stoppes i en periode, da overvanding kan gøre, at rødderne rådner. Et højbed er dog god, til at regulere vandmængden af sig selv.

Da et højbed er mere kompakt, end andre nyttehaver, skal det vandes noget mere, da det er udsat for hårdere varme. Det kan være en idé at have en regnopsamler, da der ved meget tørre somre, skal vandes rigtig meget.
Når plantet lige er plantet, skal der vandes lidt oftere og må ikke vandes med meget koldt vand. er planten derimod veletableret, skal der vandes mindre og afhængig af klimaet, kan der gå dage eller uger imellem og der kan med fordel godt vandes med store mængder på en gang. Et højbed kan med fordel gødes med organisk kompost, hvilket er dyreekskrementer og komposterede planter. Gødningen strøs i bedet 1-2 cm mellem planterne, gødningen er ligeledes med til at reducere ukrudtsdannelse. https://www.bolius.dk/hoejbedet-plant-i-den-rigtige-jord-7270

• Hvad er et frø?
  Inde i en frugt eller grøntsag ligger der kerner som er frø. Når kernerne er store kaldes de for sten. Et frø indeholder kimblade, som er oplagret med næring, som frøet skal bruge under spiringen. Kimbladene skrumper ind og forsvinder efterhånden som kimplanten bruger energien fra bladene. Kimblade er de første grønne blade der ses over jorden, når frøet begynder spire. Her findes der to former for kimblade. Enkimbladede planter og tokimbladede planter. 

Frøskallen omslutter frøet og beskytter kimen samt den oplagrede næring.Frøskallen er oftest brun og er derfor camoufleret i jorden, s den undgår at blive spist. Tykkelsen på frøskallen er afgørende for hvor hurtigt frøet optager vand, som sætter gang i spiringen. Nogle frøskaller indeholder kemiske stoffer, der gør at spiringen først finder sted når de rette forhold er til stede i omgivelserne. 

Nogle frø indeholder frøhvide, som er en ekstra energireserve, som frøet bruger under spiringen. Det er forskelligt fra arter om det er kimbladene eller frøhviden der er den vigtigste energikilde.

• Formeringsformer
  Planter kan formere sig ukønnet (vegetativt) eller de kan sætte frø (kønnet formering). Vegetativ formering kan ske gennem aflæggere, hvor planten udvikler rødder på en stængel, der hvor stænglen rører jorden. Nogle planter kan også formere sig, hvis der ligger et stykke af roden i jorden. Denne formeringsmåde ses typisk ved ukrudtsarter. Formerer planten sig ved at sætte frø, kræver det at blomsten bliver bestøvet. Når insekter, vind eller vand spreder pollen fra en hanblomst til en hunblomst, begynder et pollenrør at vokse ned i frøanlægget på hunblomsten. Her sker der en befrugtning af ægget, som udvikler sig et frø. Planten er nu i stand til at sprede sig (Farrell, H. (2016). Så dine frø og kerner (s. 12-40). Samvirke).
  Formering kan også finde sted ved at frøene bliver spredt af vinden eller dyr spiser frugten og dermed bliver kernerne udskilt med afføringen, eller hvis frøene hænger fast i pels eller tøj (Farrell, H. (2016). Så dine frø og kerner (s. 12-40). Samvirke).
  
  

• Hvad er en plante/plantens forskellige dele?
  Størstedelen af planter kan kendes ved at de har grønne blade, stængler og rødder. Samtidig laver de fleste planter blomster og frø, fx frøplanter.
  Der skelnes mellem frøplanter, som er de planter der laver frø, og sporeplanter, som er planter der ikke laver frø, men spreder sig vha. sporer.
  Blomsten i en plante består hovedsageligt af bægerblade, kronblade, støvblade og et frugtanlæg. De blade man kan se yderst på en plante er bægerbladene, som for det meste er grønne. Disse er med til at beskytte blomsterknoppen mod udtrørring, når den befinder sig i knopstadiet. Inden for bægerbladene sidder kronbladene, som kan være forskellige i størrelse, farve og form afhængig af hvilken plante det er. Kronbladene skal være blikfang og en slags landingsbane for eventuelle bestøvere. Inden for kronbladene sidder en krav af bestøvblade. Disse er er for det meste tynde tråde med to støvsække placeret i spidserne. Det er støvsækkene der producerer og frigiver pollenkron, som virker som en transport for plantens hanlige kønsceller. Pollenkornet indeholder tre celler, en pollenrørcelle og to sædceller.
  Når en nyspiret kimplantes kimblade kommer frem i lyset bliver der dannet grønkorn, som gør at planten gennem fotosyntese producerer sin egen energi og næring.
  Planter er autotrofe, hvilket betyder at de gennem fotosyntese selv kan skaffe det stof og den energi, som gør at de kan leve og formere sig.
  Planter kaldes ofte primærproducenter i fødekæden, da de producerer den energirrige føde, som både planteædere og rovdyr er afhængige af, altså ilt.
  Planter kan vokse og tilpasse sig forskellige steder og kan anvendes som fx mad, medicin og materialer til bebyggelse (Ejbye-Ernst, kapitel 5.1, 2015). Kan bruges med børnene til at undersøge plantens forskellige dele og give dem kendskab til det. Fx hvad er en stængel, hvad er en rod osv. Tilgodeser også den kognitive del.

• Forskellige dyrkningsforhold: Potter, drivbænke mv. beskrives. Lav evt. en tegning / plakat.
  Planter kan dyrkes forskellige steder. Indendørs i vindueskarmen kan man med fordel stille potter med kerner i. Udendørs skal planterne have så meget lys som muligt (ligesom hvis de dyrkes indendørs), hvis det passer til de pågældende planter. Samtidig kan det være godt at stille dem et sted med læ.
  Når planter dyrkes i potter er det vigtigt, at der er hul i bunden af potten, når man sår, så vandet har mulighed for at rende ud igen. Her kan det også være godt med et låg, så man kan lave en form for drivhus eller drivbænk, som både vil hæve temperaturen og luftfugtigheden ved planten. Dette er særligt godt for tropiske planter.
  Opvarmet spirekasse kan også anvendes i dyrkningsprocessen. Det vil gøre, at de fleste kerner vil spire hurtigere, hvis de får lidt ekstra varme nede fra.
  Kernerne skal sås i så- eller priklejord. Det er finkornet jord, som har et højere næringsindhold end almindeligt jord. Det er særligt godt for de sarte rødder, som frøene vil have i starten, når de begynder at spire. Når planten vokser sig større anvendes en god næringsrig pottemuld.
  Alle planter kan have gavn af den særlige beskyttelse de får, når de starter deres tilværelse i en urtepotte. Dog kan nogle planter sagtens sås direkte udenfor (Farrell, 2016).
   

• Kredsløb: Tegn kredsløbet for en af jeres planter (et økosystem). Før logbog på bloggen og læg fotos eller film af udviklingen i planteholdet der også

Iagttage og undersøge: Børnene kan fx løbende måle deres solsikker og evt. også tegne dem.

PÆDAGOGISK-DIDAKTISKE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:

• Brugere: Hvilke brugergrupper er planteholdet velegnet til? Hvilke behov skal / kan planteholdet tilgodese?
  Planteholdet er velegnet til indskolingsbørn. Planteholdet skal lære børnene om processen i at så frø og se dem spire, sørge for at planterne bliver vandet, får sollys alt efter plantens behov, plante dem ud i bede, eftersåning og til sidst at høste, alt sammen er en del af planternes kredsløb.
  Skal lære børnene om processen fra jord til bord.
  
  

• Pædagogisk forløb: Udvælg en brugergruppe og beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen /såning og i tiden efter... (konkrete idéer). Redegør for mål,  og relevant lovgivning for området. Forklar og vis herunder hvordan planteholdet kan understøtte udviklingen af naturvidenskabelige kompetencer. se side 183-184 i Stockholm D., & Ejbye-Ernst N. (2015) Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis.

For at beskrive et konkret pædagogisk forløb man kunne lave med en brugergruppe i  forbindelse med planteholdet har vi valgt at lave en SMTTE-model.
Målgruppen er forsat børn i 1.-3. klasse. 

Sammenhæng
Vi har valgt at inddrage børnene i planteholdet for at bidrage til at øge børnenes forståelse for menneskets samspil med naturen. Dette er i overensstemmelse med folkeskolelovens §1, som lyder: “Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling” (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1396). Folkeskolelovens §1 stk. 3 lyder: “Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati” ((https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1396). Gennem planteholdet ønskes det, at børnene får en følelse af medansvar og en fornemmelse for pligter, hvor der samtidig er plads til ligeværdighed og demokrati, hvor børnene også vil blive hørt og lyttet til, hvilket er i stemmer overens med Folkeskolelovens §1 stk. 3. 

Mål
Målet med planteholdet er at give børnene viden og erfaring med projektet fra jord til bord. At give dem en forståelse for hvordan et frø kan spire og efterfølgende udvikle sig til en plante, som man eventuelt når frugten/grøntsagerne er klar til at blive høstet, kan bruges til madlavning. At børnene får en fornemmelse af hvor råvarerne kommer fra og hvor lang en proces det er.

Tiltag
I vores aktivitet med plantehold, har vi besluttet, at vi skal have to højbede og en plantekasse. Jf. Merlaue-Ponty er aktiv deltagelse en forudsætning for læring (Sølvik 2011), så vores målgruppe skal være med til at plante og passe dem. Dette understøttes af Deweys tilgang omkring learning by doing (Ejbye og Ernst).

Børnene får til opgave, at tage 3 forskellige frø og kerner med, som de henholdsvis kan plante i bedene og i plantekasserne. Vi vil dog have omkring 2 forudbestemte planter, som vi ved har høj succesrate med spiring. Dette vil vi gøre for at forsøge at sikre børnenes interesse for aktiviteten. Det vil igennem processen give os mulighed for at iagttage, hvordan planten vokser og løbende, have en dialog med børnene om den udvikling der sker fra frø/kernen er sået, til det begynder at spire, til det bliver en plante og senere kan spises. Her kan vi med fordel snakke med børnene om, hvad der gør en plante til en plante? det kan fx. være, at de skal gøre rede for de særlige kendetegn en plante har, som at de har rødder, stængler og grønne blade og at nogle af planterne laver blomster og frø (Ejbye og Ernst kapt. 5.1 s.84). Det kan opmuntre børnene til, at undersøge en plante nærmere. Her kommer den kataloge viden (Ejbye og Ernst)  i spil, da de her kan tale om hvordan de forskellige rødder ser ud og bladenes form og størrelse.

Ligeledes kan vi sortere de forskellige frø og kerner med børnene, hvor de får mulighed for at se, lugte eller smage på de forskellige ting. Her gør vi brug af analog viden (Ejbye og Ernst). Her kan de samtidig tale om, hvorvidt de forskellige frø/kerner skal plantes i højbed eller i plantekasser. 

Vi vil støtte børnene i at iagttage alle de planter de sår, hvordan den ser ud, hvor den bedst gror, om den blomstrer eller udvikler frø og hvordan planten vokser. Samtidig kan vi tage en dialog om, hvorfor nogle planter er ukrudt (Ejbye Ernst kap. 5.1 s. 84), hvilket gør at vi bringer den dialogiske viden i spil (Ejbye Ernst).

Vi vil tale med børnene om, hvad de ting de sår, kan bruges i madlavningen og lave noget mad med de ting, der med tiden er kommet op. Det fører til at vi også kan tale med dem om, hvordan rester af madlavningen kan genanvendes til kompot.

Vores målgruppe kan opstille hypoteser om, hvilke planter de mener gror bedst, hvilke planter, der får blomster eller om de har en stor eller lille rod. Det gør, at de aktivt skal deltage i at høste planten, når den er moden. Det gør, at den kropslige viden kommer i spil (Ejbye Ernst).

Under aktiviteten vil vi vurdere det enkelte individs måde at deltage i aktiviteten på og udfra dette tilpasse vores rolle, og derved skabe et læringsrum, der bliver tilpasset den enkelte i forhold til om vi skal gå foran, gå ved siden af eller gå bagved individet for at støtte bedst muligt op om deres udvikling og læring (Bernstein, 2001).

Hvor stort et område skal børnene have hver? Hvor ofte skal det vandes? Er ting vi vil overveje og drøfte inden forløbet igangsættes.

            (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015)

Tegn
Under forløbet vil vi se om børnene er deltagende og hvordan. Om de viser interesse for forløbet og er nysgerrige på planternes udvikling. Vi vil lægge mærke til om børnene tager ansvar, f.eks. om de husker at vande planterne. Vi er opmærksomme på at børnene kan være deltagende på forskellige måder, hvor nogle er mere interesseret i at passe planterne f.eks. luge og vande, nogle synes det at følge frøets spiring er spændende, mens andre synes det er mere interessant hvad man kan lave med det udbytte de forskellige planter giver. For at vurdere børnenes interesse, vil vi vurdere deres kropssprog, ansigtsudtryk og humør generelt for at få en fornemmelse af om det er noget de finder interessant og spændende.

Evaluering
Forløbet vil evalueres ved at sammenholde målet for forløbet med de tegn vi også vil være opmærksomme på under forløbet. Evalueringen baseres også på om vi har kunnet observere ting, som vi ikke havde forventet på forhånd, som eksempelvis, at der ikke kommer nogle nogle planter/udbytte af det vi har sået. Her skal der findes en anden løsning, som så kan være, at at efterså eller ud og finde de frugter eller grøntsager vi skulle have brugt et andet sted. Opstår der eksempelvis et nyt læringsrum, som vi ikke havde forudset inden vi igangsatte forløbet og hvad har dette evt. bidraget med for både os og børnene. Hvis vi f.eks. mister børnenes opmærksomhed vil vi ligeledes bruge dette til, hvordan vi vil kunne justere på aktiviteten til en anden gang for at kunne bibeholde målgruppens opmærksomhed og interesse for aktiviteten. 

• Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar mv.) osv.
  I forhold til anskaffelse af materialer til planteholdet vil det være vores ansvar, at tingene bliver anskaffet. Dog vil vi fx kunne tage nogle af børnene med ud at indsamle frø fra vilde planter. Efterfølgende kan børnene være med til at luge i bedene og så frøene. Det at vi inddrager børnene i processen fra starten kan gøre, at børnene tidligt i processen får vækket deres interesse for planteholdet. Den daglig pasning af planterne vil være vores ansvar, men her vil vi altid inddrage børnene i processen. Her vil vi ud fra børnenes tilgang også tilpasse vores rolle og jf. Bernstein skabe et læringsrum, som er tilpasset det enkelte barn. Her vil vi vurdere om vi skal gå foran, ved siden af eller bagved barnet for at støtte mest muligt op omkring barnets udvikling og læring i forhold til dyreholdet og de mål vi har opsat herfor, se SMTTE-model (Bernstein, 2001). Børnene vil her kunne være med til at observere om planterne har brug for vand, om der skal luges og om der er nogle der skal eftersåes eller plantes uden for. Børnene er også med til at observere om planterne er klar til at blive høstet og hjælper med dette.

Egne erfaringer

• Vi har i vores højbede sået Majs, ærter, bønner, solsikker, hvede og har bibeholdt hvidløg og jordskokker, som i forvejen var i bedene. Der er ikke kommet meget af det op, vi har sået og har derfor valgt at prøve med radiser, solsikker, hvor frøet er taget direkte fra en solsikke plante, kruspersille og bønner. ligeledes har vi eftersået ærter, da der kun er kommet et skud op, af dem vi såede tidligere. Af hveden er der kun kommet få af, det skyldes med stor sandsynlighed, at vi ikke har puttet frøene langt nok ned i jorden.

I vores plantekasser har vi sået hørfrø, græskar, sesam, chili, grønkål og rucola. Efter 4 dage er grønkålen, rucolaen og hørfrøen begyndt at spire, desuden er der også kommet chili skud. Af alle de ting vi har sået i plantekasserne er der ikke kommet sesam op. Der er kommet rucola og grønkål, men planterne er blevet ædt af bladlus, så de desværre ikke kan bruges. Chilierne, hørfrøen og græskar  er vokset fint og de er nu plantet ud i højbedene. Vi har erfaret at der nemt kan komme lus i kål og man derfor skal passe på med at stille planterne for tæt på de øvrige planter, da det hurtigt smitter. Det har vi nu se at vores rucola og få chiliplanter også er ved at blive spist af, da de har stået lige ved siden af grønkålen.

Derudover har vi fået erfaring med at holde planter sørge for at luge og vande, samt plante indendørs planterne udenfor.