De 3 kratluskere

Vi har samlet en masse rester træ sammen fra gamle paller, som vi vil bruge til at bygge et hønsehus til når vores kyllinger bliver store nok til at komme udenfor. Pernille beholder 3-4 høns, derfor er hønsehuset bygget dertil. Vi havde ikke nogen skitse for hvordan huset skulle se ud, da vi ikke vil ud og bruge penge på materialer, måtte vi bygge med det vi havde skaffet os. Vi startede med at lave skelettet af huset, som nøje skulle måles ud med de træplader vi havde til rådighed. Det endte med at blive 1m x 60cm. Derefter byggede vi siderne på skelettet, hvor der er hul, så hønsene kan komme udenfor. Nede i huset, har vi afskærmet en kasse, som skal bruges til redekasse. Vi har læst os frem til at 3-5 høns kun har brug for en redekasse. I den anden ende af buret har vi monteret en siddepind, som er en firkantet liste vi har høvlet lidt rund på kanterne. Da høns helst vil have den kantet, så de ikke glider af. Vi har placeret siddepinden i modsatte ende af åbningen, for at skærme af

Vores kyllinger bliver store og de trives. Vi har stadig ikke kunne bestemme arterne eller om det er en høne eller en hane. Da de vokser meget og kræver plads, er deres udendørs bur blevet gjort klar, så de lige så stille kan vænne sig til at være derude. Da de vokser meget og hurtigt er 3 af kyllingerne er blevet afhentet og er kommet til et godt hjem.  Vi har haft 3 af kyllingerne med til professions festival, hvor vi havde besøg af børn i vuggestue og børnehave alderen og andre målgrupper, der synes det var spændende, at se på de forskellige dyr. Det var lidt forskelligt, om børnene turde røre dyrene eller ej, men vi synes at vi fik de fleste til at prøve at røre lidt ved dem. Vi havde en dialog med dem om, farverne på fjerene, næbet, hvorfor de har så store fødder og hvad der ellers var at tale om, i forhold til de spørgsmål nogle af børnene stillede.  

 Vi har til udefestivalen op Fjordskolen i Kollund, lavet følgende aktiviteter: Gæt hvad en kylling spiser: Vi har taget 6 forskellige ting med, som vi ved at en kylling spiser. Vi havde medbragt : Hvede korn, døde fluer, agurk, knuste muslingeskaller, pære og småt grus. Børnene skulle gætte, hvad de spiste. Det gav anledning til en god dialog med børnene. Efterfølende, kunne dem der havde lyst, holde eller ae en kylling. Mal dit eget mel og lav pandekager over trangia: Vi havde medbragt nogle kerner, som børnene kunne male i en kværn og 2 mortere, som vi ligeledes havde medbragt. Derefter lavede vi i fællesskab med børnene, en pandekagedej, hvor noget af det mel de havde malet, kom i dejen. Derefter kunne de lave en pandekage i en trangia. Under hele processen, var det vigtigt for os at børnene fik mest muligt ud af de 2 aktiviteter vi havde valgt. Vi havde delt dem op i 2, så de skulle starte med, at gætte hvad en kylling spiser, hvorefter, dem der havde lyst, fik lov til at holde de

Vi har som en K4 aktivitet gendyrket nogle forskellige grøntsager. Vi har gendyrket salat, avocado og broccoli.  Salaten er sat i en lille skål med vand. Det kan ses på billedet af salaten er begyndt at skyde. Salaten har endnu ikke slået rødder, men når den har gjort det skal den plantes over i noget jord.  Nedenfor ses den avocado, som vi har forsøgt at gendyrke. Her har vi gem stenen fra en avocado og sat den i vand, så ca. halvdelen af stenen er dækket af vand. Efter et par uger er avocadoen begyndt at skyde og den har også slået nogle rødder. Når den har fået lidt flere rødder plantes den over i en krukke med jord. Derudover har vi også forsøgt at gendyrke broccoli. Dette er gjort ved at plante noget af stokken i noget jord.  Vi er spændte på at følge den videre proces. 

  1. Undring / problemstilling – Hvad er det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis. Didaktiske og pædagogiske metoder I udviklingen af den pædagogiske praksis vil vi anvende aktionslæringsmodellen, da denne med fordel kan bruges til at arbejde systematisk med et udviklingsprojekt.  Herudover vil vi inddrage naturdannelsens fem elementer, da disse kan være med til at gøre, at børnene bliver naturfagligt dannet i processen gennem læren om bæredygtighed. Gennem arbejdet med bæredygtighed ønsker vi også, at børnene får oparbejdet nogle naturvidenskabelige kompetencer, hvorfor vi vil være opmærksom på, at børnene bliver inddraget i forløbet på forskellige måder.      2.a Viden -  beskrivelse af jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil I gerne blive klogere på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken vi

  Vores kyllinger er i dag henholdsvis 8 og 7 dage gamle. De vokser og udvikler lige så stille fjer og prøver, at begynde at flyve. I kraft af dette og at de vokser, har vi valgt, at de skal have noget mere plads, som de kan boltre sig på. Derfor har vi skaffet et stort bur, som vi har indretter til dem. Desuden oplever vi, at flere af dem bliver mere og mere tryg ved os og at de er nysgerrige, når vi stikker hånden ned og tager dem op. I buret har vi savsmuld, knuste muslingeskaller, som vi samlede, da vi var ved vadehavet, hø, halm og småsten, som er samlet ved den lokale strand. Desuden har vi skiftet madskålen ud, med en der er lidt større, da vi oplever, at de spiser meget og på denne måde er der altid tilgang til kyllingefoder.  Her er kyllingerne kommer ned i deres nye "hjem", hvilket kræver lidt tilvænning. Vi holde meget øje med temperaturen under varmelampen, som på nuværende tidspunkt skal være omkring 35 grader. Opmærksomhedspunktet er her, at de er kommet fra en 

Her har vi lavet en kort beskrivelse af den aktivitet, som vi vil lave på Naturvidenskabsfestivalen til september  Titel (find på en catchy og beskrivende titel til jeres værksted): Lav din egen frø-bombe Emne (hvad handler jeres værksted om?): Børnene skal lave deres egne frø-bomber ud af blomsterfrø, som vi har indsamlet. Frø-bomberne får børnene mulighed for at få med hjem, hvor de kan kaste frø-bomberne ud på steder, hvor de fx synes der mangler nogle blomster og for at sprede mere biodiversitet på forskellige områder.  Mål for elevernes udbytte: Målene for elevernes udbytte er, at de får viden om eller udbygger deres viden omkring biodiversitet, forståelse for "vild med vilje", dyreliv, frø, spiring, spredning af blomster og bæredygtighed.  Arbejdsform (individuelt/i mindre grupper/eller…) hands-on aktivitet: Arbejdsformen er individuel, hvor børnene får mulighed for selv at være deltagende. Børnene skal lave deres egne frø-bomber ud af ler og frø fra forskellige blomst

  1. blogindlæg Beskriver hvilke frø gruppen vil eksperimentere med at få til at spire samt hvilken foreløbig litteratur, der anvendes (ud over den obligatoriske: Kap. 5.1 Planter i pædagogisk praksis s. 83-108 i Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis). Læs også gerne: Praktisk Økologi1/2007: Temanummer om børn og haveliv Vores frø fra vilde planter er: hvede, solsikke, rucola og skovjordbær. Frø fra køleskabets grøntskuffe/køkkenskabe/krydderihylder her er der sået solsikker, hørfrø, græskar, sesam og chili. Til sidst har vi sået majs, ærter, bønner, radiser, grønkål, kruspersille og græskar fra frøposer. Der er ude i højbedene blevet sået majs (Græsfamilien sås i maj og plantes i juni), ærter (ærteblomstfamilien, sås midten af april- midt juni), bønner (ærteblomstfamilien, sås fra midt maj til midt juli), solsikker (plantes fra maj- juni) og hvede. Der var i forvejen plantet hvidløg og jordskokker, som vi har valgt at beholde i bedene (skærmplante familien, plantes bedste fr