Udviklingsprojekt opgave 1

 

1. Undring / problemstilling – Hvad er det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis.

Didaktiske og pædagogiske metoder

I udviklingen af den pædagogiske praksis vil vi anvende aktionslæringsmodellen, da denne med fordel kan bruges til at arbejde systematisk med et udviklingsprojekt. 

Herudover vil vi inddrage naturdannelsens fem elementer, da disse kan være med til at gøre, at børnene bliver naturfagligt dannet i processen gennem læren om bæredygtighed.
Gennem arbejdet med bæredygtighed ønsker vi også, at børnene får oparbejdet nogle naturvidenskabelige kompetencer, hvorfor vi vil være opmærksom på, at børnene bliver inddraget i forløbet på forskellige måder. 

 

 

2.a Viden -  beskrivelse af jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil I gerne blive klogere på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken viden er det relevant for jer at have? Anvend de søgeværktøjer I bliver introdukserede til på bibliotekskurset.

Vi undrer os over, at Hørup SFO kun i lettere grad inddrager bæredygtighed i den pædagogiske praksis. Derfor ønsker vi at sætte mere fokus på bæredygtighed i Hørup SFO, hvor vi særligt vil have fokus på “jord til bord” processen. 

 

Ud fra Fn´s verdensmål bygger folkeskolens værdigrundlag på demokratisk dannelsestænkning, hvor man forholder sig til globale og lokale problemstillinger. Denne problemstilling skal være en vigtig del af læring og dannelse.

I skolen og SFO møder vi som pædagoger fremtidens samfundsborgere og derfor bliver det i artiklen påpeget, at det er vigtigt, at eleverne udvikler kompetencer til at kunne indgå i bæredygtige og  innovative forandringsprocesser, som skal være med til gøre, at der sigtes mod en bæredygtigere fremtid. Det vil vi forsøge at imødekomme ved at bringe bærdygtighed ind i Hørup SFO og se hvordan børnene kan lære af dette. Det er vigtigt, at man tænker på en bæredygtig fremtid, for at sikre, at de i fremtiden har samme vilkår, som vi har.
I artiklen bliver der nævnt, at det for lærere og pædagoger kan være en en udfordring at undervise i bæredygtighed, da bæredygtighed kan være omdiskuteret både etisk og politisk. Dette er derfor en vigtig viden for os at have og som vi derfor skal være opmærksomme på, når vi vil gennemføre vores udviklingsprojekt. Det vil vi gøre ved at være åbne med en interesse for at undersøge og blive klogere i forhold til hvordan forskellige dilemmaer kan tackles.
Det er vigtigt, at forløbet omkring bæredygtighed ikke skaber en magtesløshed hos børnene, men derimod giver dem handlekompetencer, så de føler, at de med deres viden kan gøre en forskel. Vores opgave, som pædagoger er derfor, at skabe konkrete handlinger, som børnene kan være en del af (Auning & Damsgaard, 2022).

 

2. b Vidensindsamling – indsamling af empiri. Redegøre for hvilket undersøgelsesdesign (iagttagelse, videoanalyse, forskelligt dokumentationsmateriale, interview mm.) I anvender og hvordan empirien indsamles – begrundet ud fra videnskabelig teori og metode.

 

Vi vil tage ud i Hørup SFO og lave observationer om hvordan det daglige arbejde med bæredygtighed kommer til udtryk i praksis. Derudover vil vi interviewe pædagoger der er tilknyttet den børnegruppe vi har fokus på. 

 

Har i fokus på bæredygtighed?

 

Hvordan inddrager i bæredygtighed herunder ‘’jord til bord’’?

 

Kunne det inddrages mere eller på andre måder?

 

Oplever i at børnene viser interesse for bæredygtighed? Hvordan?

 

Som vidensindsamling vil vi under forløbet iagttage børnene, for at vurdere om målet med at inddrage bæredygtighed i praksis bliver indfriet. Dette gøres også ved at skabe en dialog med børnene omkring bæredygtighed med fokus på ‘’jord til bord’’. Som dokumentationsmateriale vil vi gøre brug af billeder og video, efter indhentet tilladelse fra forældre. 

 

Litteraturliste

Auning, M. N., & Damsgaard, C. (15. August 2022). Verdensmål og maddannelse. Emu danmarks læringsportal.