Tur til vadehavet
Vi har i dag været en tur til Rømø, for at se hvad der gemmer sig ude i vadehavet. Vi startede ved Havneby, hvor der var lavvande. Her har vi gravet i sandet for at finde sandorme. Vi har fundet små krabber, masser af hjertemuslinger, konksnegle, rejer, stillehavsøsters, sadelmuslinger, en brødkrumme svamp som er en koloni af bitte små dyr og tang i de små vandhuller. Derudover har vi kigget efter fugle med kikkert. Her så vi en del snepper. Stor kobber snepper har et langt næb, da de lever af sandorme og derfor kan grave efter dem i sandet. Vi så også måger, en stor præstekrage, hjejler, hvid kliger og rygler.
Herefter kørte vi til Lakolk og gik en tur langs vandkanten for at se på opskyllede muslinger. Her fandt vi boresnegl, æggene af en konk, isvaffelorm, dyndsnegl, dværgkonk, vindeltrappesnegl, tårnsnegl, almindelig strandsnegl og fjer fra sort and.
Vi har samlet en spandfuld skaller som vi vil give til vores hønsehold. De skal skoldes med kogende vand og derefter knuses med en stor sten.
Til sidst kørte vi videre til Vadehavscenteret hvor vi fik en rundvisning. vi fik undervisning i vadehavets historie og dennes værdi for verdensnaturen.
Kommentarer
Send en kommentar