Dyreholdsopgave C

10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen.

Vi har valgt at lave en SMTTE-model på vores oprettelse af dyrehold og vores efterfølgende tanker omkring det og inddragelsen af børnene i projektet. 

Sammenhæng
Vi har valgt, at have kyllinger som dyrehold, som vi selv skal udruge. Vores målgruppe er børn (indskoling 0-3 kl.), som vi skal have inddraget i dyreholdsprojektet. 

Mange institutioner har gode erfaringer med at have dyrehold af forskellige slags, da det giver børnene mulighed for at drage omsorg, tage ansvar og lære dyrene og sig selv at kende. Ifølge Bent Leicht Madsen (1988) er det naturligt, at børn og dyr hører sammen (Ejbye-Ernst (2015) s. 110).
Dyreholdet og inddragelsen af børn heri er ligeledes i overensstemmelse med folkeskolelovens §1, som siger: "Folkeskolen skal i samarbejde med forældre give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling", hvor dyreholdet kan være medvirkende til at give børnene en forståelse for og et samspil med naturen og i den forbindelse fremme den enkelte elev alsidige udvikling. Derudover er inddragelsen af børn i dyreholdsprojektet også væsentligt i forhold til stk. 3 i folkeskolelovens §1. Stk. 3 siger: "Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati". Her kan dyreholdet medvirke og forberede eleverne til deltagelse og give en følelse af medansvar samt fornemmelsen for pligter (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1396). 

Mål
Målet med vores dyrehold har vi opstillet i en række punkter nedenfor:

• Børnene skal gennem dyreholdet få en forståelse for og lære betydningen af empati ved, at de skal lære at behandle kyllingerne på en ordentlig måde og lære når kyllingerne har behov for fred og ro.
• Dyreholdet skal også give børnene en forståelse for ansvar overfor kyllinger – kyllinger er også levende væsner som fx har behov for mad og drikke – man har en pligt.
• De skal få en bredere viden om kyllinger fx hvad de spiser (bl.a. hvede – mal evt. mel af eget korn), fra æg til høne, fødekæde, hvordan kyllingers leveforhold er
• Stimulering af sanser fx via berøring af kyllingerne
• Vække børnenes interesser og nysgerrighed for andre dyr i naturen
• ”Fra jord til bord” – forståelse for hvor kyllinger og æg i supermarkeder kommer fra

Tiltag
Vi har købt 15 æg, som vi skal ruge ud i en rugemaskine. For at inddrage børnene i hele processen, kan vi med fordel tage dem med ud, så de kan være med til at vælge de æg der skal bruges. Det kan være med til at få dem til, at føle, at de får et tilhørsforhold, til de kyllinger der kommer ud senere. Af pædagogiske overvejelser, har vi her, om børnene skal have hver deres æg eller om det skal være et fælles projekt. Vi har besluttet, at det skal være fælles, da vi ikke kan være sikker på, hvor mange kyllinger der kommer ud. Efter afhentning af æggene, skal rugemaskinen afhentes og gøres klar. Børnene kan være med til, at veje æggene, som skal være mellem 55 og 65g for at indikere, at de er befrugtet. Herefter skal æggene i rugemaskinen. Her er det vigtigt, at den bliver desinficeret, inden æggene bliver placeret i maskinen. Ligeledes skal der vand i, så luftfugtigheden er mellem 65 og 70 %, derefter skal der kontrolleres, at temperaturen er på ca. 37 grader. Maskinen er nu klar til, at børnene kan komme æggene i, de skal vende med spidsen nedad og let skråt. Ligeledes er det vigtigt, at maskinen er placeret på et jævnt underlag og ved stuetemperatur. Det er vigtigt, at rugemaskinen bliver tjekket ca. hver anden dag, for at se om fugtigheden og temperaturen er stabile. Hvis fugtigheden er faldende, vandes der i begge sider. De sidste dage op til udklækningen, kan de være med til, at lyse på æggene, for at se om der er et foster i. Børnene vil ligeledes være med i processen omkring at tjekke luftfugtighed i maskinen og evt. hjælpe med at hælde mere vand i, hvis luftfugtigheden er faldende eller for lav. 
Når det nærmer sig at æggene skal klække vil vi inddrage børnene i at indrette buret til kyllingerne.
Når æggene forhåbentlig er klækkede og vi har fået nogle kyllinger skal børnene være med i processen omkring at passe kyllingerne. Her vil de skulle være med i den daglige pasning og fodring, hvilket også kan give anledning til dialog om hvordan ægget er blevet til en kylling og hvordan kyllingen bliver til en høne og hvad der herefter kan ske osv. Dette kan også være med til at give børnene en forståelse for og mulighed for observation af hvad kyllingerne er interesseret i at spise og hvad de ikke ønsker at spise. Vi vil også lade de børn der har lyst til det sidde med en kylling, så børnene kan få en fornemmelse af hvordan det føles og så de også lærer hvordan man behandler kyllinger og herunder dyr generelt. 

Tegn
Under forløbet vil vi se om børnene er deltagende og hvordan. Om de viser interesse for forløbet og er nysgerrige på æggene og herefter kyllingernes udvikling. Vi vil lægge mærke til om børnene udviser omsorg og tager ansvar for kyllingerne. Vi er opmærksomme på at børnene kan være deltagende på forskellige måder, hvor nogle er mere interesseret i forberedelserne til kyllingerne, andre hellere vil kæle med kyllingerne og nogen er spørgende og nysgerrige på kyllingernes livscyklus, altså hvordan et æg bliver til en høne og at æg og kyllinger kan købes i supermarkedet. For at vurdere børnenes interesse, vil vi vurdere deres kropssprog, ansigtsudtryk og humør generelt for at få en fornemmelse af om det er noget de finder interessant og spændende.

Evaluering
Forløbet vil evalueres ved at sammenholde målet for forløbet med de tegn vi også vil være opmærksomme på under forløbet. Evalueringen baseres også på om vi har kunne observere ting, som vi ikke havde forventet på forhånd, som eksempelvis, at der ikke kommer nogle kyllinger. Her skal der findes en anden løsning, som så kan være, at hente daggamle kyllinger. Opstår der eksempelvis et nyt læringsrum, som vi ikke havde forudset inden vi igangsatte forløbet og hvad har dette evt. bidraget med for både os og børnene. Hvis vi fx mister børnenes opmærksomhed vil vi ligeledes bruge dette til, hvordan vi vil kunne justere på aktiviteten til en anden gang for at kunne bibeholde målgruppens opmærksomhed og interesse for aktiviteten. 

Til udefestival på Fjordskolen, vil vi afprøve 2 konkrete idéer med kyllingerne. Den første aktivitet skal børnene gætte hvad kyllingerne spiser og herefter afprøve dette.

Vi vil medbringe en række forskellige fødevarer, herunder: korn, græs, halm, salat, agurk, grene, regnorme, bænkebidder, grus/skaller, blade. Børnene skal forudsige hvad de tror kyllingerne spiser og opstille hypoteser over hvorfor de tror kyllingerne vil spise det. Derefter vil vi eksperimentere og afprøve hypotesen ved at observere hvad kyllingerne spiser. Efterfølgende vil vi kommunikere og klassificere med børnene og se om der er nogen forskelle og ligheder ved det kyllingerne spiser. Til sidst konkludere hvad det er vi har fundet frem til hvad kyllingerne helst vil spise.

Vi har snakket om, at børnene kan få lov til at gå ud i området og finde planter/dyr, som de mener kyllingerne vil spise, hvilket vi så kan afprøve. 

Ved denne aktivitet vil vi gøre brug af analog og dialogisk viden. Dialogisk viden bliver inddraget, når vi snakker med børnene om hvad de kunne se hvad kyllingerne spiste og ikke spiste. I samme ombæring kommer vi også ind på analog viden, da vi vil snakke med børnene om det er muligt at kategorisere hvad kyllingerne spiser og ikke spiser (Ejbye-Ernst, N. (2015) s. 60).

Den anden aktivitet vil vi male mel til pandekager over trangia med børnene. Her vil vi inddrage kropslig viden, ved at give børnene en fornemmelse af hvordan korn bliver til mel. Børnene skal være med i processen om hvordan man laver mel. De skal derfor prøve at male mel med det korn som kyllingerne spiser. Vi tager en kornkværn og mortere med fra skolen, som de kan bruge. Børnene kan føle på kornet og melet, da børn i høj grad lærer med kroppen. Kropslig viden er ofte en form for tavs viden, som er lettere at huske men svære at udtrykke (Ejbye-Ernst, N. (2015) s. 61).

I begge aktiviteter inddrages katalog viden, idet vi snakker med børnene og fortæller. 

Til pandekagerne skal vi også bruge æg, her vil vi snakke med børnene om, at når kyllingerne bliver til høns vil de lægge æg, som enten kan bruges til madlavning eller hvis de er befrugtet kan blive til nye kyllinger.

11. Afprøv og dokumenter jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.

Vores dyreholdsprojekt er igangsæt ved at æggene og rugemaskinen er hentet. Maskinen er rengjort og æggene lagt i. Der bliver løbende tjekket for temperatur og luftfugtighed. Der ses også billeder af, hvor kyllingernes bur bliver klargjort. 

12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)
I forhold til anskaffelse af materialer til dyreholdet vil det være vores ansvar, at tingene bliver anskaffet. Dog vil vi fx kunne tage nogle af børnene med ud at hente æggene og rugemaskinen og senere have nogle med ude at hente de ting, der skal bruges når kyllingerne er klækket ud. Efterfølgende kan børnene være med til at indrette kyllingernes kommende bur. Det at vi inddrager børnene i processen fra starten kan gøre, at børnene tidligt i processen får vækket deres interesse for dyreholdet. Den daglig pasning vil være vores ansvar, men her vil vi altid inddrage børnene i processen. Her vil vi ud fra børnenes tilgang også tilpasse vores rolle og jf. Bernstein skabe et læringsrum, som er tilpasset det enkelte barn. Her vil vi vurdere om vi skal gå foran, ved siden af eller bagved barnet for at støtte mest muligt op omkring barnets udvikling og læring i forhold til dyreholdet og de mål vi har opsat herfor, se SMTTE-model (Bernstein, 2001). Børnene vil her kunne være med til at observere om kyllingerne har brug for mad og vand og efterfølgende hente det og give det til dem under vores vejledning. Det er for os som studerende vigtigt, at vi er bevidste om, hvordan vi agere overfor dyr, i børnenes nærvær, for at sikre at børnene får en god oplevelse (Ejbye-Ernst (2015) s. 109). I forhold til hvis nogle af æggene ikke klækker eller at nogle af kyllingerne efterfølgende dør, så kan vi her snakke med børnene om liv og død, hvilket kan være med til at give en naturlig anledning til at tale med børnene om død og fx dyrs livscyklus.