1. Pædagogiske aktivitet i vores biotop

Kartoffelfælde 

Kartoffelfælden er særlig god til dyr, som kan lide at være et sted, hvor der er mørkt og fugtigt.

 

Her er en kartoffelfælde.

Tegning: Eva Wulff.

 

Du skal bruge:

En bagekartoffel

En ske

En urtekniv eller dolk

Elastik

Skær en bagekartoffel midt over og hul den ud med en ske. Skær små døre med en kniv - og sæt de to dele sammen med to lange søm eller elastikker. Grav kartoflen lidt ned, så de små døre er i jordoverfladen. Tøm din kartoffelfælde efter nogle timer - eller en nat.

På de nedestående billeder, ses en kartoffelfælde, som vi har lavet i vores biotop. Vi har lagt den i skovbunden, og tjekket den dagen efter, hvor vi har fanget insekter, men i særdeleshed Iberiske skovsnegle (dræbersnegle).

Barkfælde 

En bark fælde, er en fælde, som bliver bundet rundt om et træ. Fælden er med til at fange dyr, der bor i træerne.

Du skal bruge:

Et stykke pap
1 lang snor, til at binde pappet fast på træet med.

Pappet bindes fast til et træ, med et stykke snor. Efter nogle dage, tømte vi papfælden og fandt, dræber snegle, bænkebidere og en leopardsnegl.

Faldfælde

En faldfælde er god til, at fange små dyr, som lever i skov og løber hen over skovbunden. af dyr, der ofte bliver fanget i en denne fælde, kan som eksempel edderkopper og biller.

 

Du skal bruge:

Et syltetøjsglas

En håndskovl - eller en gren

En lille plade og 4 sten til tag

Evt. madding - små stykker kød eller æble

 

Faldfælde - et syltetøjsglas som er gravet ned i jordhøjde.

Tegning: Eva Wulff.    

 

Fælden sættes op, et valgfrit sted i naturen. Syltetøjsglasset graves ned, så åbningen flugter med overfladen og glasset dækkes med jord, men åbningen holdes fri. Der kan med fordel bygges et lille tag af pap, med 4 sten, som holder taget. Dette gøres, for at dyrene ikke drukner. Det er en fordel at putte madding i glasset, i form af frugt eller et lille stykke kød, det er med til at tiltrække flere dyr. Fælden skal stå natten over, hvor efter den tømmes ud på et hvidt stykke papir eller en hvid bakke og de kan undersøges med en lup.

I vores faldfælde, fandt vi en del dræbersnegle og en bille, som vi ikke har kunne bestemme arten på, men da den har 6 ben og følehorn, mener vi, at det er en bille.

Farvefælde

En farve fælde tiltrækker mange dyr, især sommerfugle bliver tiltrukket af stærke farver. Da dyrene bliver tiltrukket af de stærke farver, hjælper det også med at holde skadedyr væk fra planter.

Du skal bruge:

Et stykke hvid papir eller karton

Forskellige farver

Vi har i vores farvefælde tiltrukket en Harlekinmariehøne larve.

SMTTE

Vi har valgt at udarbejde en SMTTE-model på vores aktivitet for på den måde at tydeliggøre vores pædagogiske didaktiske overvejelser bag aktiviteten.

Sammenhæng

Aktiviteten bliver gennemføret i vores biotop. Grunden til at denne aktivitet er valgt er, da aktiviteten bl.a. giver anledning til mange arbejdsprocesser hvor målgruppen kan inddrages og være deltagende. Det er fx udarbejdelse af fælder, udsætning af fælder, tømning af fælder og efterfølgende iagttagelser, dialog, osv. omkring det der er fundet i fælderne. Aktiviteten kan være med til at give målgruppen et større kendskab til naturen og herunder i særlig grad omkring dyreliv i skoven og hvordan man kan tiltrække forskellige dyr på forskellige måder. Endnu en grund til aktiviteten er, at det også både er i pædagogers og forældres interesse, at bl.a. børn får mulighed for at opleve og få erfaringer med naturen (dvs. både naturoplevelser og naturforståelser), hvilket aktiviteten kan være med til at imødekomme (Ejbye-Ernst). Målgruppen får altså mulighed for både at opleve, håndtere og undersøge naturen (Ejbye-Ernst) gennem aktiviteten.

Mål

Formålet med at lave de forskellige fælder er at fange målgruppens interesse og nysgerrighed for dyr og at de bliver trygge ved at være tæt på og evt. holde dyrene. Samtidig er et mål at give målgruppen en forståelse for hvordan forskellige dyr kan lokkes til, samt se forskelle og ligheder på dyrene. Slutteligt ønskes det, at aktiviteten kan give målgruppen mulighed for at få både naturoplevelser og naturforståelser.

Tiltag

For at imødekomme målet med aktiviteten er der en række tiltag vi, som fagprofessionelle vil iværksætte.

I aktiviteten vil målgruppen skulle være med til at udarbejde fælderne og ligge dem ud, da aktiv deltagelse er en forudsætning for læring jf. Merleau-Ponty (Sølvik 2011), hvilket også stemmer overens med John Deweys tilgang omkring Learning by Doing (Ejbye og Ernst).

Den videre vinkel, som vi har haft i aktiviteten bygger også på tilgangen omkring Learning by Doing, hvorfor vi aktivt inddrager målgruppen så meget, som muligt, hvor de bl.a. får mulighed for at skabe egne erfaringer gennem fx observationer.

De indsamlede dyr giver mulighed for, at vi sammen med målgruppen kan iagttage dyrene og tale om hvad man kan se. Det kan fx være hvor er hovedet, har det øjne, hvad er særligt ved det? osv., hvor katalog viden anvendes (Ejbye-Ernst). Dette gør også, at man vil kunne sammenligne de forskellige indsamlede dyr og finde ud af hvilke af dyrene der ligner hinanden og hvilke der ikke gør. Det giver anledning til, at man sammen med målgruppen kan forsøge at sortere og kategorisere dyrene, hvor vi i den sammenhæng gør brug af analog viden (Ejbye-Ernst).

Vi havde ikke fået medtaget en bestemmelsesdug, da vi skulle ud at tømme fælderne. Dog ville vi med fordel kunne gøre det, da bestemmelsesdugen kan være med til at støtte målgruppen i at undersøge dyrene. Tegningerne på bestemmelsesdugen kan også være med til at hjælpe målgruppen med at se centrale forskelle og ligheder mellem grupperne af smådyr. Det kan fx være at bænkebidere har 14 ben og at biller fx kun har 6 ben (Ejbye og Ernst kapitel 5.2). 

Vi vil støtte målgruppen i, at iagttage og formulere det de ser. Det gør vi ved at målgruppen får muligheder for at begrunde og diskutere deres egne idéer, hvor vi samtidig stiller passende spørgsmål med den viden vi i forvejen har om dyrene og derved guider målgruppen til at undersøge yderligere, herved får vi bragt den dialogiske viden i spil (Ejbye-Ernst). I den forbindelse kan der bruges lupper og lupglas, da disse vil kunne være med til at gøre, at målgruppen får mulighed for at se dyrene på nærmere hold og derved se nye detaljer, farver, former og mønstre.

Vores valgte aktivitet ligger også op til samtale og eksperimenter, hvor vi med bestemmelsesdugen kan ligge nogle af de indfangede dyr i midten og derved fx observere hvilket dyr der bevæger sig hurtigst og snakke om hvorfor nogle dyr fx er langsommere end andre og hvordan de bevæger sig (Ejbye-Ernst). Det giver altså målgruppen mulighed for at undre sig og opstille hypoteser om det de kan se, hvilket også danner grundlag for brug af nye fagbegreber til at beskrive og fortælle hvad der kan observeres (Ejbye-Ernst). Under aktiviteten anvendes der også kropslig viden, som en måde at give målgruppen en form for læring på. Det kommer til udtryk, når målgruppen får mulighed for fx at holde dyrene, som vi har fanget, hvis de ønsker det.

Under aktiviteten vil vi vurdere det enkeltes individs måde at deltage i aktiviteten på og ud fra dette tilpasse vores rolle, og derved skabe et læringsrum, der bliver tilpasset den enkelte i forhold til om vi skal gå foran, gå ved siden af eller gå bagved individet for at støtte bedst muligt op om deres udvikling og læring (Bernstein, 2001).

Tegn

Under aktiviteten vil vi se om målgruppen er deltagende og hvordan. Viser de interesse for at lave fælderne og ligge dem ud og virker de nysgerrige på hvad, der efterfølgende kan findes i fælderne. Vi vil ligeledes være opmærksomme, når vi skal ud at tømme fælderne. Er børnene interesseret i, at se hvad der er i og er de villige til at lytte og stille spørgsmål og er nysgerrige på dyrene. Vi er opmærksomme på at individer i målgruppen kan være deltagende på forskellige måder. For at vurdere børnenes interesse vil vi også vurdere deres kropssprog, ansigtsudtryk og humør generelt for at få en fornemmelse af om det er noget de finder interessant og spændende.

Evaluering

Aktiviteten vil evalueres ved at sammenholde målet for aktiviteten med de tegn vi også vil være opmærksomme på under aktiviteten. Evalueringen baseres også på om vi har kunne observere ting, som vi ikke havde forventet på forhånd. Opstår der eksempelvis et nyt læringsrum, som vi ikke havde forudset inden vi igangsatte aktiviteten og hvad har dette evt. bidraget med for både os og målgruppen. Hvis vi fx mister børnenes opmærksomhed vil vi ligeledes bruge dette til, hvordan vi vil kunne justere på aktiviteten til en anden gang for at kunne bibeholde målgruppens opmærksomhed og interesse for aktiviteten.