10 forskellige dyr fundet i vores biotop

Ræv

Vi har sat et vildt kamera op i vores biotop, her blev der optaget en ræv.

Navn: Ræv

Art: Vulpes Vulpes

Slægt: Vulpes
Familie: Canidea (Hundefamilen)
Orden: Canivora (Rovdyr)
Føde: En ræv lever af mus, kaniner, harer, fugle, rådyr, ådsel og insekter
Levesteder: Byen, hvor der er grønne områder og skoven, hvor de bor i en rævegrav og de bor ligeledes i skoven .

Fjender: Rævens største fjender er mennesket, da jægere årligt skyder op til 40.000 ræve, ligeledes bliver der ca. dræbt 30.000 ræve i trafikken.

Kendetegn: En ræv ligner en hund,  har en lille spids snude og en busket hale, hvor hale spidsen er hvid. Den har en rød/rustbrun pels, men kan også være dog også være en smule spættet i farven

Højde: Ca. 40 cm
Længde: 58-85 cm
Vægt: 3-8 kg
Parring: De parre sig  januar-februar og yngler februar-mart, hvor der fødes mellem 4-7 unger pr. kuld
Kilde: https://www.dn.dk/

Regnorm

Slægt: Lumbricus

Familie: Regnorm

Orden: Haplotaxica (hvirvelløsedyr)

Føde: En regn orm spiser blad, jord, små alger, dyr, svampe og bakterier, der lever på planter

Levesteder: Under jorden, men finder sig bedst i muldjord, hvor den graver gange.

Fjender: En regnorm har mange fjender, her kan nævnes store dyr, som grævling, muldvarpe, frøer, fugle, men også mindre dyr, som biller og skolopender spiser regnorme.

Kendetegn: Ormen har 3 forskellige farver, på forkroppen er den brunlig, bagkroppen er rødlig og underkroppen er gul. Den har et bælte på forreste del af kroppen, hvor æggene dannes i yngletiden.

Parring: Maj- juni, de kan få op til 60 æg, hvor der er en klækketid på 2-4 mdr. En regnorm er hæmafrodit. Ved parring finder regnormen sig en mage, som den lægger sig tæt op ad, i hver sin retning, så ledes at mavebælterne ligger mod hinanden. Her udveksles sæd or ormen klare herefter resten selv.

Længde: 20-30 cm

Om: De hører til nedbryderkæden, hvilket gør den til en vigtig del af naturen, da den spiser døde plantedele, hvor efter den findeler dem og fordeler dem i jorden.

Kilde: https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/sm%C3%A5dyr/item/stor-regnorm

Havesnegl (Cepaea hortensis)

Navn: Havesnegl (cepaea hortensis)

Art: C. hortensis

Familie: Helicidea, hvilket er en forskellig artet snegl familie, som både er store og små snegle. De lever på land og er luftindtagende.

Udbredelse: De ses i hele landet, fortrinsvis i haver, men også i løvskove. De vælger at være i områder, der er meget kalkholdige, da snegle skal bruge kalken til, at bygge deres huse.

Klasse: Det er et bløddyr

Orden: lungesnegl

Føde: De lever fortrinsvis af planter, sneglen spiser både grønne planter og rådne plantedele.

Levesteder: En havesnegl holder til på land, i skoven, ved åbne vandhuller og søer.

Fjender: Pindsvin, fugle, løbebiller, grævlinge, ræve og padder anses som fjender for snegle, da de er en del af deres fødekæde.

Kendetegn: En havesnegl varierer meget i farverne, huset kan både være brune, gule og røde og kan variere fra at være ensfarvede til stribet og kan have 5 mørke bånd, der snoer sig ad huset. Desuden har de følehorn og øjne, som ligner stilke.

Længde/Størrelse: Den har en længde på ca. 2 cm og en husdiameter på samme størrelse.

Kuld og æg: De parrer sig i maj-juni, de ligger omkring 20-30 æg, som de ligger i et lille hul, de har gravet. Efter ca. 20 dage, kommer ungerne frem.

Om: En have snegl laver et lag af slim, som de bevæger sig hen over ved at spænde og løsne muskler i deres fod. Selv om snegle ofte er udskældte, er en havesnegl et nyttedyr, da det lever af plante rester og døde dyr, kan samtidig være et skadedyr,  

Kilde:https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/bl%C3%B8ddyr/item/havesnegle: https://www.bolius.dk/snegle-i-haven-nyttedyr-eller-skadedyr-12544

Bænkebider 

Navn: Bænkebider

Art: Murbænkebider

Familie: Onsicidae

Udbredelse: en bænkebider er meget udbredt i Danmark, hvor den holder til, hvor der er høj luftfugtighed.

Klasse: Bænkebidere tilhører krebsdyr familien.

Orden: Isopoder

Føde: De lever af døde planter og rådne træer, men de spiser også døde dyr.

Levesteder: Bænkebidere lever i skovbunden hvor der er mørkt og fugtigt. De er mest knyttet til løv og elletræer, hvor der er særlig høj luftfugtighed.

Fjender: Biller og fluer

Kendetegn: Bænkebidere lever modsat de andre krebsdyr, på land. De har 7 korte ben og 2 par følehorn. Kroppen er let oval og fladtrykt.

Længde/Størrelse: Bænkebideren kan blive mellem 1-2 cm.

Kuld og æg: Har optil 70 æg i en rugehule, som er placeret på maven af hunnen.

Om:  De hører til nedbryderorganismerne i naturen, da de nedbryder vegetabilsk materiale og således at næringsstofferne atter kan blive frigjort, hvilket får træer og planter til at vokse.

://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/krebsdyr/item/glat-baenkebider-murbaenkebider

Sommerfugl - Nældens takvinge

Navn: Nældens takvinge (videnskabeligt navn = Aglais urticae)

Slægt: Aglais

Familie: Nymphalidae (takvingefamilien)

Orden: Lepidoptera (sommerfugle)

Sommerfuglen er et insekt med seks ben og to par særligt store vinger. 

Føde: Larverne spiser nælder, mens de voksne spiser nektar.

Levesteder: I Danmark findes den overalt i landet. Den findes også i Europa og Asien. Den findes overalt hvor der er nælder. Om foråret trækker den i nordvestlig retning og om efteråret trækker den nærmest i sydøstlig retning. 

Vingefang: Dens vingefang er omkring 4-5 cm. Hunnens kan dog være op til 6 cm.

Længde: Larvens længde er maks 3 cm. 

Kendetegn: Nældens takvinge kendes bl.a. på forvingernes orangerøde farver, der er iblandet sorte og gule pletter. Vingebasis og bagvingerne er altid sorte. Derudover har den blåligt farvede pletter hele vejen ned langs kanten af vingerne. 

Formering: Navnet afslører en del om sommerfuglen. Den ligger nemlig sine æg på nælder. Den er en af de første forårsbebudere. Man kan se den flyve allerede fra marts og helt frem til oktober.

Om: Som en sjov information kan det nævnes at denne sommerfugl er danmarks nationalsommerfugl. Den blev valgt i 1991. 
Kilde: https://www.dn.dk/nyheder/20-mest-almindelige-danske-sommerfugle-du-kan-se-i-din-have/
https://www.naturhistoriskmuseum.dk/viden/naturlex/insekter/nældens-takvinge

Humlebi

Navn: Humlebi. Der findes 29 registrerede arter af humlebier i Danmark. Vi har lidt svært ved at bestemme hvilken slags humlebi dette nøjagtigt er. Et bud på en af de slags, som den vi har fundet kunne ligne er jordhumlebien. 
Slægt: Humlebien er en slægt af de årevingede insekter. 
Familie: Langtungebier
Orden: Årevingede
Føde: Humlebier spiser pollen og nektar. De fleste humlebier flyver ikke langt væk fra deres koloni. Derfor skal der være rigeligt med nektar og pollen i nærområdet. 
Levesteder: Humlebier kan godt lide steder, hvor der er blødt og lunt. Jordhumlebien kan findes overalt, hvor der er nektar og pollen nok til at gennemføre deres livscyklus. 
Udseende: Humlebiernes størrelse varierer mellem 20-22 mm for dronninger, 14-16 mm for hanner og 11-17 mm for arbejdere. Dronningen og arbejderne har 12 antenneled og 6 bagkropsled med en spids hale, mens hannerne har hhv. 13 og 7 led og en stump hale. Jordhumlebien er sort med to orange striber og er hvid nederst på halen. 
Formering: Hen på sommeren og efteråret, når boet er stærkt nok, dannes der nye dronninger og droner (hanner). Kun de befrugtede dronninger overvintre. Disse
Om: Humlebier stikker stort set aldrig. Det er en skrøne at humlebier bider mennesker. Den kommer frem i marts-april og kan ses til hen i oktober. Humlebier er sociale insekter, der opbygger en større familie på optil 150 bier i løbet af sommeren. Humlebier er vigtige blomsterbestøvere og benyttes bl.a. i væksthuse til at bestøve tomat- og prydplanter. 
Kilde: https://www.dn.dk/nyheder/mod-de-7-mest-almindelige-humlebier/
https://www.naturhistoriskmuseum.dk/viden/naturlex/insekter/jordhumle

Kiletusindben (Polydesmus complanatus)

Navn: Kiletusindben (Polydesmus complanatus)

Art: Der er ca. 41 arter af tusindben i Dk, hvor af Kiletusindbenet er en af de meste udbredte arter.

Familie: Polydesmia

Udbredelse: Tusindben er en art, der findes i hele Danmark, dog er den mest udbredt i det østlige del af landet.

Klasse: Kiletusindben tilhører klassen, ægte tusindben.

Orden: Polydemus

Føde: frugter, kviste og døde plantematerialer.

Levesteder:  De ses mest i fugtige, skyggefulde skovområder- og kanter. Den trives bedst i den øvre del af jorden, hvor den holder til i nedfaldsblade, i de områder hvor det er meget tørt.

Fjender: Padder og fugle, den kan dog udskille et giftigt stof, som stinker så meget, at det beskytter den for at blive spist.

Kendetegn: Et kiletusindben er bredt og stort som har en gul, brunlig mat farve, hvor benene er lysere i farven, end undersiden af dyret. Kroppen ser panseret ud, da det udvendige skelet er hårdt pga. kalkindlejringer. En voksen tusindben har 20 kropsegmenter, hvor hvert segment er udstyret med 2 ben par, for hver ben bærende segment. Denne art har ikke nogen øjne, men er udstyret med krølle formede antenner.

Længde/Størrelse: Kiletusindbenets han er mellem 16-22 mm lang og ca. 2-3 mm bred, hvor i mod hunnen er 15-23 mm lang og er ca. lige så bred som hannen.

Kuld og æg: De ligger op til 200 æg, som ligges i klumper og bliver klækket efter 3-4 uger efter de har parret sig. Sæsonen for parring, er sen sommer/efteråret, hvor de ligger i klumper, under små sten eller anden form for jord, som er udstyret med en ”skorsten” for at æggene kan ventilere.

Om:  En kiletusindben er en nedbryder, som er med til at frigøre næringsstoffer, der findes i de døde nedfaldsblade. Den deler dem i mindre dele, som hjælper svampe og bakterier med at nedbryde det hlet, til næringsstoffer, til vand og ilt.

Kilde: https://www.skoven-i-skolen.dk/content/tusindben#fjender

https://www.naturbasen.dk/art/7653/kiletusindben

Blå oliebille

Navn: Blå oliebille (Meloe violaceus)
Art: Der findes næsten 3700 forskellige biller arter i Danmark, af oliebiller er der dog kun 4 forskellige arter.
Familie: Oliebiller
Udbredelse: Den er beslægtet med den mindre spanske flue (det er en bile og ej en flue), som begge er en giftig art, som kan være dødelig ved indtagelse.
Klasse: Oliebiler hører under insekter.
Orden: Biller
Føde: De spiser planter, og holder meget af gule blomster, specielt vorterod.
Levesteder: Den blå oliebile, bor i modsætning til de andre oliebiller, er den at finde i lysåben løvskove, ligeledes ses de også på land og i klitområder.
Kendetegn: Den er sort med et blåligt skær. Billen er meget stor og har en grov struktur. Dens prontotums bagkant, har et tydeligt indhak. Pronotums strækker sig omtrent til bagkropsspidsen. Den har 6 ben og kroppen er delt op i 3 dele og den har følehorn, med det tydeligt knæk på.
Længde: En hun oliebille kan blive op til 4-5 cm lang, hannen er dog lidt mindre.
Kuld og æg: Olie billen lægger sine æg under jorden, hvor de bliver lagt i stor klumper, af ca. 1000 æg. Når de klækkes, søger de lusselignende larver op i blomster, hvor de venter på at en solitær bi besøger blomsten og transporterer dem til en bo af egne værtsbier, hvor de lever af biens yngel, pollen og nektar bierne har samlet op. Nede i boet skifter de form, først udvikler de sig til larver, for det næst kommende forår, at komme frem som en biller. 

Om: Den er en snylter som lever på en enlig bi. Den kan i forsvar udskille en meget giftig sekræt, som indeholder det stærke giftstof cantahridin, hvilket gør at fugle ikke spiser disse biller,

Kilde: https://www.naturbasen.dk/art/2681/blaa-oliebille

Harlekinmariehøne larve

Navn: Harlekinmariehøne larve (måske - lidt usikker om det lige præcis er den slags mariehønelarve)
Klasse: Insekter
Familie: Coccinellidae
Orden: Biller
Række: Leddyr
Føde: Både voksne og larver af harlekinmariehønen lever af bladlus og andre insekter, heriblandt andre mariehønearter. 
Levesteder: Foretrækker at overvintre inden dør. Arten overvintre, når den er i voksenstadiet. Dens aktivitetsperiode er fra april til november/december. Arten trives næsten overalt, dog oftest i byområder. Den lever på alle slags planter, hvortil bladlus og anden føde er tilknyttet. 
Udseende: Harlekinmariehønen er 5-8 mm lang. Den er tydeligt kuplet i formen og set fra oven er den mere rund end de fleste danske arter af mariehøns i samme størrelse. Den hyppigst forekommende farvetype er den røde form, som er kendetegnet ved at have 0-19 sorte pletter og i sorte former med 2, 4 eller 12 organge-røde pletter. Den har et hvidt forbryst, hvorpå der oftest er en sort tegning af form som et M. 
Laven kan kun bestemmes med sikkerhed i sidste larvestadie. Her er laven 7-11 mm. lang, hvilket passer meget godt med den larve vi har fundet. Larven er sort med to længdegående orange striber på ryggen. Dens børster er sorte og orange. 
Formering: I foråret lægger hunnerne æg i små grupper tæt ved en fødekilde, typisk en bladluskoloni. Æggene klækker til larver efter 3-5 dage, hvorefter larverne gennemgår fire larvestadier i løbet af et par uger. 
1. etape: Æglægning i slutningen af april/start maj (mest på undersiden af blade, på nåle, i revner i træer)
2. etape: Larver klækkes efter 5-10 dage og begynder at fodre
3. etape: Larvestadie i 30-60 dage med 3-4 fældninger som hovedfødefase med op til 100 bladlus pr.
4. etape: Forpupning i 6-9 dage som en ubevægelig hvilkeperiode uden fodring. 

I 4. fase dannes altså en puppe, som er ubevægelig og sidder fasthæftet til blade og andre overflader. Efter nogle dage kommer den voksne mariehøne frem og kan herefter fortsætte sin livscyklus. I Danmark er der minimum to generationer om året. 

Kilde: https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/insekter/harlekinmariehoene/

https://da.green-encyclopedia.com/16920707-ladybug-larvae-welcome-information-about-the-busy-aphid-destroyers

 Navn: Iberisk skovsnegl også kaldt dræbersnegl.

Familie:  De er i familie med skovsnegle.

Udbredelse:  Sneglen er kommet til fra Sydeuropa, den har derefter bredt sig meget hurtig 

Klasse: Det er et bløddyr 

Orden: lungesnegl

Føde: De er altædende og de kommer ofte i meget store mængder, hvor der er føde. Fortrinsvis spiser den planter, svampe og den er ligeledes ådselæder, og spise endda sin egen artsfæller.

Levesteder: En dræbersnegl bor fortrinsvis i skoven og i det åbne land.

Fjender: Pindsvin, grævlinge, igler, frøer, spidsmus anses som fjender for snegle, da de er en del af deres fødekæde. 

Kendetegn: Den Iberiske skovsnegl er 8-10 cm lang. Den har en sort maske, som kendetegner denne art. Ligeledes har den sorte følehorn. De optræder i store flokke, hvilket er kendetegn på at det ikke er en rød snegl, da de ofte optræder alene. 

Kuld og æg: De yngler fra juni og til efteråret. De lægger omkring 400 æg, som bliver lagt i klumper af 20-30 styk. Æggene bliver ofte lagt i haver, hvor der er kompost og kan derfor spredes meget hurtigt, hvilket generelt er til gene for mange haveejere.

Om: Den har en slimet og klæbrig krop, slimet kan være fyldt med bakterier, hvilket gør at det ikke er foretrukken føde, for andre dyr. En snegl anses, som nyttedyr, da de er mad til at nedbryde organismer, fra planter og dyr, men da den Iberiske snegl breder sig så hurtigt, som den gør, anses den i de fleste haver som skadedyr.

Kilde: https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/bl%C3%B8ddyr/item/iberisk-skovsnegl

https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/bloeddyr/iberisk-skovsnegl/