Dyrehold - udrugning af æg - status uge 1
Vi har besluttet at vi vil arbejde med kyllinger/ høns til vores dyrehold. Vi har derfor skaffet 15 æg, til udrugning og vi har derfor lånt en rugemaskine, som skal hjælpe med dette.
Æggene er hentet hos et privat opdræt. De er helt friske, da det er vigtigt at de ikke er over 14 dage gamle. Æggene skal være befrugtet, det vil sige, veje mellem 55 og 65 g. De er alle vejet og har den rigtige størrelse. Æggene bør opbevares i en bakke og ved en temperatur på mellem 10-12 grader, inden de kommer i maskinen. Det er ligeledes vigtigt, at de bliver vendt en gang i døgnet.Da den første rugemaskine ikke virkede, som ønsket, har vi været i kontakt med SAABU Natur, som er et værksted for udviklingshæmmede. De var så venlige at stille deres maskine til rådighed, så vi kunne få gang i produktionen.
Inden man går i gang, med at ruge æg ud, skal maskinen rengøres og desinficeres.Rugemaskinen skal samles og der skal hældes vand i begge ender af maskinen. Maskinen skal placeres i stuetemperatur 20-22 grader, for at få det optimale resultat. Det er dog vigtigt at temperaturen ikke kommer under 20 grader. Ligeledes er det vigtigt, at den ikke rammes af direkte sollys og at maskinen står helt vandret.
Maskinen er nu samlet og klar til at ruge æg ud.
DAG 1: æggene er placeret på siden , med den spidse ende pegende lidt ned af.Låget sættes på og lukkes helt, så det er tætsluttet i begge sider. Temperaturen skal være 37-38 grader og luftfugtigheden skal være mellem 67 og 70 %. Nu skal æggene passe sig selv, da maskinen automatisk vender dem, efter behov. Der skal tjekkes dagligt, om fugtigheden og temperaturen er stabil. Der skal løbende hældes vand i beholderen, så luftfugtigheden kan holdes. Vandbeholdningen tjekker vi jævnligt.
D. 3. august 2022 er dag 1 i vores ægudrugningsproces. Æggene vil klække på 19-22. dagen. Vi forventer og håber derfor på at nogle af æggene vil klække omkring d. 24. august. Vi vil være opmærksomme på hvornår den første kylling klækker ud i rugemaskinen, da der højst må gå 2 døgn før de kommer ud af maskinen. Det er vigtigt at notere, at der ikke må lukkes op for rugemaskinen under klækning fra dag 18 og indtil de er klar til at komme ud i deres bur.
Den rugemaskine vi har lånt vender selv æggene løbende, hvorfor vi ikke vender dem.
Den rugemaskine vi har lånt vender selv æggene løbende, hvorfor vi ikke vender dem.
DAG 3:
Hvis luftfugtigheden er for lav i rugemaskinen, kan der tilføres mere vand. På dag 3 vælger vi derfor, at eftervande, da fugtighedsprocenten var faldet en smule.Vi sørger for at tilføre vand løbende for at undgå, at luftfugtigheden svinger for meget.
DAG 8:
Temperaturen og fugtigheden tjekkes. Da fugtigheden er faldet lidt hældes der vand på. Der tjekket samtidig at æggene stadig vendes.
Det bliver spændende!
SvarSlet