Tur til Aabæk - "Hovedet i havet"

Tur til Aabæk - "Hovedet i havet"

Vi har i går været på tur til Aabæk for bl.a. at fiske efter krabber, rejer og hvad der ellers måtte gemme sig i vandet. Derudover har vi eksempelvis lavet mad over bål og kogt rejer over trangia. 

Vi startede med at fiske efter dyr i vandet. Vi forsøgte os ved at gå ud på nogle træpæle i vandet, men det var ikke nemt at fange noget på den måde. For at fange noget var man nødt til at have vaders på, så man havde mulighed for at gå længere ud i vandet.


På ovenstående billede er vi ved at sortere nogle af de ting der blev fanget i vandet. Der var meget forskelligt bl.a. fjordrejer, strandrejer, strandsnegle, krabber, tang bl.a. blæretang, tanglopper, blåmuslinger, strandmuslinger og små fladfisk. Vi sorterede rejerne i en spand for sig selv, da disse senere skulle koges og bruges til "rejemadder". Krabberne sorterede vi i en fotobakke, da vi skulle bruge disse til krabbesuppen over bål. Nogle af de øvrige dyr der blev fanget, bl.a. fladfiskene lagde vi i en glasbeholder, så vi senere kunne kigge på disse. 

Nogle begyndte at hugge brænde og tænde op i bålet. Vi begyndte at lave dej til fladbrødene. I fladbrødene blev der tilsat blæretang. Inden blæretangen blev tilsat dejen blev det kortvarigt stegt på en pande over trangiaen. Her var det sjovt at se, at blæretangen hurtigt skiftede farve fra brun til en meget flot lysegrøn farve. Blæretangen blev efterfølgende snittet i meget småstykker og tilsat dejen.




Her er vi ved at forme fladbrødene med blæretang i.

Fladbrødene blev bagt over bålet på en støbejernspande. Det var svært at smage blæretangen (vi havde dog heller ikke tilsat særlig meget i dejen :)), men det var med til at give en lettere saltet smag i dejen. 

Samtidig med at der blev lavet fladbrød blev krabbesuppen også lavet. Her satte vi først vand til at koge i en gryde over bålet. Når vandet kogte blev krabberne tilsat. Krabberne dør så snart de kommer ned i det kogende vand. 
Her ses billeder af krabberne der er ved at blive kogt over bålet. Krabberne blev kogt i nogle minutter. 

På billedet sies vandet fra krabberne. Krabberne blev efterfølgende skåret halvt over.

I gryden er der blevet tilsat løg, hvidløg, det inderste fra tomater, tomatpure, paprika og krabberne, som er blevet skåret over. Dette blev stegt godt. 
Bålet bestod af tyndt hugget brænde, derfor skulle vi hele tiden sikre os, at der var nok gang i bålet, da træet brændte hurtigt, men de tynde stykker gjorde også, at det var lettere at få mere varme på bålet hurtigt. Flere gange lagde vi nyt brænde på for at holde temperaturen oppe. 

Her tilsættes æblejuice til blandingen (kunne også være hvidvin), men med børn er det oplagt at bruge æblejuice, som også tilfører en fin syrlig smag til suppen. 

Her tilsættes noget af det vand, som krabberne kogte i. Det er med til at give yderligere smag til suppen. Dette lod vi småkoge under låg i 20 min. 

Krabbesuppen småkåger mens der bages fladbrød med blæretang. Der gik noget tid før panden til brødene var gennemvarmet, men da den først var varm gik det meget hurtigt med at bage brødene og vi skulle være hurtige, så de ikke blev sorte. Vi forsøgte også at regulere varmen lidt ved at flytte lidt at brændet ud til siderne, så der ikke stod flammer lige op under panden. 

Nu har suppen småkogt i 20 min. og stået i 20 min. væk fra bålet og trukket. Her sies selve suppen fra. 


Suppen tilføjes fløde, kokosmælk, salt, peber, det yderste fra tomater og lidt paprika igen. 
Nu er suppen klar til at blive spist. 

Her er der lavet et forsøg med strandmuslinger. Muslingerne vil efter noget tid grave sig ned i sandet, hvor de også normalt befinder sig ude i havet.

Der blev kogt og pillet rigtig mange fjord- og strandrejer. Der bliv kigget på blåmuslinger, som nogle åbnede med en kniv, ved at åbne muslingen ved dens lukkemuskel. 
"Akvariet" med bl.a. forskellige fisk, der blev fanget i havet i løbet af formiddagen, blev også studeret.










Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Værksted til naturvidenskabsfestival

Dyrehold - udrugning af æg - status uge 1

Udviklingsprojekt opgave 1