10 forskellige planter fundet i vores biotop
10 planter fundet i vores biotop
Skvalderkål
Navn: Skvalderkål
Latinsk navn: Aegopodium podagraria
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Skærmplanteordenen
Familie: Skærmplantefamilien
Voksesteder: Skoven
Højde: 30-100 cm høj
Flerårig
Blomstringstid: Juni-august. Bladene er savtakkede med lang, trekantet stilk. De hvide blomster sidder i skærme. Hver lille blomst har 5 kronblade. I skygge danner planterne ikke blomster men formere sig gennem underjordiske udløbere.
Frugt: 2 ægformede delfrugter (2 frø)
Informationer/anvendelse: Blev tidligere brugt som lægemiddel mod gigt. Friske skud kan bruges i salat. Blade og stængler kan bruges til plantefarvning, der giver grågrønne nuancer.
Kilde: https://naturporten.dk/temaer/danmarks-planter/urter/item/skvalderkal
Burre-snerre også kaldet præstelus
Navn: Burre-Snerre
Latinsk navn: Galium aparine
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Snokronede
Familie: Krapfamilien
Voksesteder: Skoven, det åbne land, kyst og hav
Højde: ca. 30-150 cm
Enårig (sommer eller vinter)
Blade: Lancet- eller ægformede. Burre-snerren er en klatrende plante, der kravler op i andre planter med sine ru, bagudrettede småtorne. Både stænglen og bladende har torne. De spidse og lancetformede blade sidder i adskilte kranse med 5-9 blade omkring de lange, slappe og firkantede stængler.
Blomstring: Juni-september. Blomsterne er små og hvide med 4 kronblade.
Frugt: Spaltefrugt. Frugterne er grønne, runde spaltefrugter med 2 frø i hver. De sidder parvis og er tæt beklædt med krogbørster.
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Snokronede
Familie: Krapfamilien
Voksesteder: Skoven, det åbne land, kyst og hav
Højde: ca. 30-150 cm
Enårig (sommer eller vinter)
Blade: Lancet- eller ægformede. Burre-snerren er en klatrende plante, der kravler op i andre planter med sine ru, bagudrettede småtorne. Både stænglen og bladende har torne. De spidse og lancetformede blade sidder i adskilte kranse med 5-9 blade omkring de lange, slappe og firkantede stængler.
Blomstring: Juni-september. Blomsterne er små og hvide med 4 kronblade.
Frugt: Spaltefrugt. Frugterne er grønne, runde spaltefrugter med 2 frø i hver. De sidder parvis og er tæt beklædt med krogbørster.
Informationer/anvendelse: Burresnerrens frugter kan hænge fast i dyrepels, fjer og tøj, hvorved frugterne og frøene spredes. Frugterne kaldes også for 'præstelus'.
Kilde: https://naturporten.dk/temaer/danmarks-planter/urter/item/burresnerre
Almindelig Firblad
Navn: Almindelig firblad
Latinsk navn: Paris quadrifolia
Latinsk navn: Paris quadrifolia
Gruppe: Urt
Klasse: Enkimbladede
Orden: Stemonales
Familie: Trebladfamilien
Voksesteder: Frodigt-muldede skove; især er den karakteristik for askeskov. Den er temmelig almindelig på Øerne, Bornholm, i Øst- og Sydøstjylland og sjælden i resten af Danmark.
Højde: Optil 35 cm
Klasse: Enkimbladede
Orden: Stemonales
Familie: Trebladfamilien
Voksesteder: Frodigt-muldede skove; især er den karakteristik for askeskov. Den er temmelig almindelig på Øerne, Bornholm, i Øst- og Sydøstjylland og sjælden i resten af Danmark.
Højde: Optil 35 cm
Flerårig
Blade: Nogle cm under blomsten sidder i reglen 4 (sjældnere 2, 3 eller 5-flere) blade, som er helt eller næsten kransstillede. Bladene er bredt elliptiske til omvendt ægformede og med grenede strenge.
Blade: Nogle cm under blomsten sidder i reglen 4 (sjældnere 2, 3 eller 5-flere) blade, som er helt eller næsten kransstillede. Bladene er bredt elliptiske til omvendt ægformede og med grenede strenge.
Blomstring: Maj-juni. Blomsten er grønlig 4-tallig med 4 bægerblade, 4 kronblade, 8 støvblade og 1 griffel, som har 4 smalle støvfang.
Frugt: Frugten er et 1-2 cm stort, blåsort, kugleformet bær. Hele planten, især bærret, er giftig. Frøene spredes af dyr og fugle, for hvem frugten ikke er giftig.
Informationer/anvendelse: Blomsterne er først hunlige og mangler honning; de udsender en ådselagtig lugt og bestøves af ådselfluer, spyfluer mv., der tiltrækkes af lugten; selvbestøvning forekommer, da støvfangene ikke er visne, før støvknapperne åbner sig.
Kilde: https://www.naturbasen.dk/art/3620/firblad
Kilde: https://www.naturbasen.dk/art/3620/firblad
Myrte-gedeblad
Navn: Myrte-gedeblad
Latinsk navn: Lonicera nitida
Latinsk navn: Lonicera nitida
Gruppe: Karplanter
Klasse: Tokimbladede
Orden: Kartebolleordenen
Familie: Gedebladfamilien
Voksesteder:
Højde: 1,2 m x 1,2 m
Flerårig
Blade: Bladene er læderagtige og ægformede med hel rand. Oversiden er skinnende mørkegrøn, mens undersiden er mere lysegrøn.
Blomstring: Løvspringet sker tidligt i mildre vintre tilmed ofte før det egentlige forår. Blomsterne sidder parvis i bladhjørnerne, men de ses ikke meget.
Frugt: Blåviolette bær, som kun findes på enkelte sorter.
Informationer/anvendelse:
Kilde: https://www.naturbasen.dk/art/43261/myrtegedeblad, https://da.wikipedia.org/wiki/Myrtegedeblad
Klasse: Tokimbladede
Orden: Kartebolleordenen
Familie: Gedebladfamilien
Voksesteder:
Højde: 1,2 m x 1,2 m
Flerårig
Blade: Bladene er læderagtige og ægformede med hel rand. Oversiden er skinnende mørkegrøn, mens undersiden er mere lysegrøn.
Blomstring: Løvspringet sker tidligt i mildre vintre tilmed ofte før det egentlige forår. Blomsterne sidder parvis i bladhjørnerne, men de ses ikke meget.
Frugt: Blåviolette bær, som kun findes på enkelte sorter.
Informationer/anvendelse:
Kilde: https://www.naturbasen.dk/art/43261/myrtegedeblad, https://da.wikipedia.org/wiki/Myrtegedeblad
Feber-Nellikerod
Navn: Feber-Nellikerod
Latinsk navn: Geum urbanum
Latinsk navn: Geum urbanum
Gruppe: Karplanter/urt
Klasse: Tokimbladede
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien
Voksesteder: Løvskove, krat og nær bebyggelse
Højde: 30-70 cm
Flerårig
Blade: Grundbladene har spidslappet endeafsnit med kileformet basis og er uligefinnede. Stængelbladene er 3-fligede med store, bredt afrundede og tandede fodflige.
Blomstring: Juni-august. Der er 2-5 gule blomster på oprette stilke. Kronbladene er 4-7 mm lange.
Frugt: Typen 'præstelus' med modhagere så de hænger ved dyrepelse.
Klasse: Tokimbladede
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien
Voksesteder: Løvskove, krat og nær bebyggelse
Højde: 30-70 cm
Flerårig
Blade: Grundbladene har spidslappet endeafsnit med kileformet basis og er uligefinnede. Stængelbladene er 3-fligede med store, bredt afrundede og tandede fodflige.
Blomstring: Juni-august. Der er 2-5 gule blomster på oprette stilke. Kronbladene er 4-7 mm lange.
Frugt: Typen 'præstelus' med modhagere så de hænger ved dyrepelse.
Informationer/anvendelse: Febernellikerod er en gammel lægeplante, hvis tykke, indvendigt røde jordstængel har været anvendt mod mave- og tarmlidelser.
Kilde: https://www.naturbasen.dk/art/3014/feber-nellikerod
Kilde: https://www.naturbasen.dk/art/3014/feber-nellikerod
Skræppe
Navn: Skræppe
Latinsk navn: Rumex conglomeratus Murray
Latinsk navn: Rumex conglomeratus Murray
Gruppe: Karplanter/urt
Klasse: Tokimbladede
Orden: Syreordenen
Familie: Syrefamilien
Voksesteder: Fugtig bund ved vandløb og søer og ikke i for tæt rørsump.
Højde: op til 80 cm
Flerårig
Blade: Bladene danner en grundstillet roset, mens de få blade på de blomstrende skud er spredtstillede og som regel smallere.
Blomstring: Juni-august. Blomsterne er meget små, men da de sidder samlet i store mængder ved enden af høje skud, ses de alligevel tydeligt. Hver blomst danner en trekantet nød.
Frugt:
Klasse: Tokimbladede
Orden: Syreordenen
Familie: Syrefamilien
Voksesteder: Fugtig bund ved vandløb og søer og ikke i for tæt rørsump.
Højde: op til 80 cm
Flerårig
Blade: Bladene danner en grundstillet roset, mens de få blade på de blomstrende skud er spredtstillede og som regel smallere.
Blomstring: Juni-august. Blomsterne er meget små, men da de sidder samlet i store mængder ved enden af høje skud, ses de alligevel tydeligt. Hver blomst danner en trekantet nød.
Frugt:
Informationer/anvendelse:
Kilde: https://www.naturbasen.dk/art/4293/noegleskraeppe, https://da.wikipedia.org/wiki/Skr%C3%A6ppe
Kilde: https://www.naturbasen.dk/art/4293/noegleskraeppe, https://da.wikipedia.org/wiki/Skr%C3%A6ppe
Vild kørvel
Navn: Vild kørvel
Latinsk navn: Anthriscus sylvestris (L.) Hoffm.
Latinsk navn: Anthriscus sylvestris (L.) Hoffm.
Gruppe: Karplanter
Klasse: Tokimbladede
Orden: Vedbendordenen
Familie: Skærmplantefamilien
Voksesteder: Langs veje, skrænter, i græsvegetation, ruderater
Højde: Optil 150 cm
Flerårig: Toårig urt med pælerod
Blade: Bladene er svagt hårede på undersiden og 2-3 gange fjersnitdelte. Bladskederne er hårede på nerverne og langs randen.
Blomstring: Maj-juni. Blomsterstanden består af dobbeltskærme uden storsvøb og med småsvøb af indtil 6 æg-lancetformede svøbblade. Frugten er 6-11 mm, aflang, kølleformet med kort næb.
Frugt: Vindslyngspredning
Klasse: Tokimbladede
Orden: Vedbendordenen
Familie: Skærmplantefamilien
Voksesteder: Langs veje, skrænter, i græsvegetation, ruderater
Højde: Optil 150 cm
Flerårig: Toårig urt med pælerod
Blade: Bladene er svagt hårede på undersiden og 2-3 gange fjersnitdelte. Bladskederne er hårede på nerverne og langs randen.
Blomstring: Maj-juni. Blomsterstanden består af dobbeltskærme uden storsvøb og med småsvøb af indtil 6 æg-lancetformede svøbblade. Frugten er 6-11 mm, aflang, kølleformet med kort næb.
Frugt: Vindslyngspredning
Informationer/anvendelse:
Kilde: https://www.naturbasen.dk/art/2774/vild-koervel
Kilde: https://www.naturbasen.dk/art/2774/vild-koervel
Hvid anemone
 |
| Vissen anemone |
Navn: Hvid anemone
Latinsk navn: Anemone nemorosa
Gruppe: Karplanter
Klasse: Tokimbladede
Orden: Ranukelordenen
Familie: Ranunkelfamilien
Voksesteder: Skov, krat og hegn
Højde: 10-35 mm lange stilke
Flerårig:
Blade: Der er 3 svøbblade eller stængelbade på blomsterstilken, med 10-35 mm lange, ret svagt hårede stilke; de er 3-delte med dybt snitdelte skarptakkede afsnit.
Blomstring: April-maj. Blomsten er enlig med 6-7 hvide blosterblade (hvor Gul Anemone ofte har 5-talligt bloster), som kan være rødviolette på ydersiden. Støvbladene er gule. Frugtstand nikkende med ca. 3 mm lange nødder, der har 1 mm langt krumt næb.
Frugt: Myrespredning (olielegeme på nød-frugterne efterstræbes af myrer). Frøspredningen er ofte ikke særligt effektiv; den vegetative formering ved deling af jordstænglen betyder mest for spredning af planten. Jordstænglerne af Hvid Anemone efterstræbes af rådyr i vinterhalvåret og er et vigtigt suppleringsfoder for dem. Det er lidt bemærkelsesværdigt, når man tænker på, at arter fra Ranunkelfamilien i reglen er giftige for os.
Informationer/anvendelse:
Kilde: https://www.naturbasen.dk/art/1838/hvid-anemone
Vedbend (efeu)
Navn: Almindelig vedbend (efeu)
Latinsk navn: Hedera helix
Gruppe: Karplanter
Klasse: Hører under klassen tokimbladede
Orden: Vedbendordenen
Familie: Hører til Vedbendfamilien
Voksesteder: Planten hæfter sig til stammer, murværk, klipper mm. med særlige ”klatrerødder”. Den er ret almindelig i det meste af landet bortset fra områder som er præget af sandet og gruset bund. Den vokser typisk i frodig muldbund i skov og krat på skråninger m.m.
Højde: Den kan under gunstige betingelser nå op i 30 meters højde og have en nedre stammediameter på 25-30 cm. Plantens skud kan også krybe hen ad jorden.
Flerårig: Planten er en flerårig plante.
Blade: Bladene er tydeligt længere end de er brede. Bladene består af tre tydelige spidser. Den har karakteristisk 3-5 lappede blade.
Blomstring: Der udvikles kun blomsterskud fra klatrende skud, der er nået op i en vis højde, hvor der er passende soleksponering. De blomstrende skud er anderledes end de andre skud, da de blomstrende skud ikke er hæftende, men buskagtigt grenede. Disse fremkommer som sidegrene til almindelig skud. De blomstrende skud har anderledes blade, som er spidse og lancetformede (mere aflange). Planten blomstrer i september-oktober. Blomsterne udsender en for mennesker ubehagelig, næsten kvalmende-parfumeret luft, som tiltrækker bestøvende insekter.
Frugt: Frugterne er blåsorte, ærtestore bær med 3-5 frøkerner. De har en ubehagelig bitter smag.
Informationer/anvendelse:
Kilde: https://www.naturbasen.dk/art/4200/almindelig-vedbend
Latinsk navn: Hedera helix
Gruppe: Karplanter
Klasse: Hører under klassen tokimbladede
Orden: Vedbendordenen
Familie: Hører til Vedbendfamilien
Voksesteder: Planten hæfter sig til stammer, murværk, klipper mm. med særlige ”klatrerødder”. Den er ret almindelig i det meste af landet bortset fra områder som er præget af sandet og gruset bund. Den vokser typisk i frodig muldbund i skov og krat på skråninger m.m.
Højde: Den kan under gunstige betingelser nå op i 30 meters højde og have en nedre stammediameter på 25-30 cm. Plantens skud kan også krybe hen ad jorden.
Flerårig: Planten er en flerårig plante.
Blade: Bladene er tydeligt længere end de er brede. Bladene består af tre tydelige spidser. Den har karakteristisk 3-5 lappede blade.
Blomstring: Der udvikles kun blomsterskud fra klatrende skud, der er nået op i en vis højde, hvor der er passende soleksponering. De blomstrende skud er anderledes end de andre skud, da de blomstrende skud ikke er hæftende, men buskagtigt grenede. Disse fremkommer som sidegrene til almindelig skud. De blomstrende skud har anderledes blade, som er spidse og lancetformede (mere aflange). Planten blomstrer i september-oktober. Blomsterne udsender en for mennesker ubehagelig, næsten kvalmende-parfumeret luft, som tiltrækker bestøvende insekter.
Frugt: Frugterne er blåsorte, ærtestore bær med 3-5 frøkerner. De har en ubehagelig bitter smag.
Informationer/anvendelse:
Kilde: https://www.naturbasen.dk/art/4200/almindelig-vedbend
Brombær
Navn: Brombær
Latinsk navn: Rubus plicatus
Latinsk navn: Rubus plicatus
Gruppe: Hører under gruppen buske
Klasse: Brombærer hører under klassen tokimbladet
Orden: Den er under ordenen tokimbladet
Familie: Brombær hører under rosenfamilien.
Voksesteder: Brombær vokser ofte på næringsrige steder som i fx levende hegn, vejkanter, grusgrave og skovbryn.
Højde: Brombærens stængler kan strække sig 3 meter i højden og 6-12 meter i bredden. Brombær er meget kratdannende og kan udgøre en trussel mod den naturlige biodiversitet på de steder hvor den gror.
Flerårig: Brombær er en flerårig plante.
Blade: Brombær har store, mørkegrønne tandede blade. Bladoversiden er glat og med få hår. Bladundersiden er kort hvidfiltet og almindeligt håret, hvor de fleste hår sidder på selve bladstrengene. Bladene har sammensatte, fingrede blade med savtakket rander. Brombær har få, korte og violette torne.
Blomstring: Blomsterne er hvide eller rosa med 5 blomsterblade. Blomsterne sidder endestillet på stænglerne 3-20 sammen. Blomsterne blomstrer sidst i juni-september.
Frugt: Brombærbusken sætter brombær. Disse sorte skinnende bær kan plukkes i august til oktober.
Informationer/anvendelse: Brombær kan spises som de er eller anvendes i fx kager, marmelade eller smoothies.
https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/froeplanter/armensk-brombaer/
Klasse: Brombærer hører under klassen tokimbladet
Orden: Den er under ordenen tokimbladet
Familie: Brombær hører under rosenfamilien.
Voksesteder: Brombær vokser ofte på næringsrige steder som i fx levende hegn, vejkanter, grusgrave og skovbryn.
Højde: Brombærens stængler kan strække sig 3 meter i højden og 6-12 meter i bredden. Brombær er meget kratdannende og kan udgøre en trussel mod den naturlige biodiversitet på de steder hvor den gror.
Flerårig: Brombær er en flerårig plante.
Blade: Brombær har store, mørkegrønne tandede blade. Bladoversiden er glat og med få hår. Bladundersiden er kort hvidfiltet og almindeligt håret, hvor de fleste hår sidder på selve bladstrengene. Bladene har sammensatte, fingrede blade med savtakket rander. Brombær har få, korte og violette torne.
Blomstring: Blomsterne er hvide eller rosa med 5 blomsterblade. Blomsterne sidder endestillet på stænglerne 3-20 sammen. Blomsterne blomstrer sidst i juni-september.
Frugt: Brombærbusken sætter brombær. Disse sorte skinnende bær kan plukkes i august til oktober.
Informationer/anvendelse: Brombær kan spises som de er eller anvendes i fx kager, marmelade eller smoothies.
https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/froeplanter/armensk-brombaer/
Kommentarer
Send en kommentar