Dyreholdsopgave A

Mål for dyreholdet

1. Vælg en bruger/borger gruppe

Til vores dyreholdsprojekt har vi valgt målgruppen børn, som går i indskolingen (0.-3. klasse).

Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur.

2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte?

• Børnene skal gennem dyreholdet få en forståelse for og lære betydningen af empati gennem at de skal lære at behandle kyllingerne på en ordentlig måde og lære når kyllingerne har behov for fred og ro.
• Dyreholdet skal også give børnene en forståelse for ansvar overfor kyllinger – kyllinger er også levende væsner der fx har behov for mad og drikke – man har en pligt.
• De skal få en bredere viden om kyllinger fx hvad de spiser (bl.a. hvede – mal evt. mel af eget korn), fra æg til høne, fødekæde, hvordan kyllingers’ leveforhold er
• Stimulering af sanser fx via berøring af kyllingerne
• Vække børnenes interesser og nysgerrighed for andre dyr i naturen
• ”Fra jord til bord” – forståelse for hvor kyllinger og æg i supermarkeder kommer fra

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder?

Merleau-Ponty pointerer, at mennesker lærer gennem direkte sansning af omverden samt, at aktiv deltagelse fremstår som en forudsætning for læring (Sølvik, 2011, s. 81).

Derfor skal vores dyrehold placeres således, at børnene har mulighed for at være deltagende. De skal have mulighed for at kunne røre ved kyllingerne og komme helt tæt på for også at observere dem. Dette understøtter også John Deweys tilgang om ”Learning by doing”, hvor børnene netop lærer ved at gøre tingene og være en del af processen. Dette er også med til at fremme børnenes individuelle erfaringer (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 46).

Dyreholdet skal indrettes, så de ting der skal anvendes er i nærheden. Børnene skal kunne nå tingene, så de skal placeres herefter.

Vi som kommende pædagoger vil i dyreholdet agere, som en rollemodel, der guider, medopdager og fortæller, da det sammen med børnene kan give gode, spændende og trygge naturoplevelser og bidrage til at give et indblik i den naturfaglige begrebsverden (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 109).

Der er tre ting børn husker overraskende godt (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 185):

• Overraskende hændelser à kunne fx være hvis en af kyllingerne skider på en af børnene, når de sidder med den.
• Produktion af konkrete genstande eller madlavning à Kunne fx være at tegne kyllingerne, indsamle fjer og lave noget med dem, lave mad over bål med fx kylling eller æg.
• Kropslige oplevelser à Eksempelvis når børnene sidder med kyllingerne.

Derfor vil vi i placeringen og indretningen af dyreholdet forsøge at have disse tre ting for øje for at tilgodese børnenes læring.

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?

Dyreholdet kan give anledning til at bearbejde og introducere en række naturfaglige begreber. Det er bl.a. begreber som:

• Hvirveldyr
• Kategorisering
• Naturfaglig dannelse
• Naturvidenskabelige kompetencer (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 183):

o   Forudsige

o   Undersøge

o   Eksperimentere

o   Konkludere 

5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?

Vi vil i arbejdet med dyreholdet også anvende forskellige vidensformer for at imødekomme det enkelte barns læring (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 60-61). Vi vil anvende følgende vidensformer:

• Katalog viden: Som er viden der er sproglig og samtidig videnskabelig. Det anvendes fx ved at bruge ord om kyllingernes anatomi, når vi benævner ting.
• Analog viden: Når man drager paralleller til ting man kender. Hvad kan følelsen af kyllingernes fjer eksempelvis sammenlignes med.
• Dialogisk viden: Man taler om tingene fx ved at dele det op i kategorier og systemer.
• Kropslig viden: Ofte en form for tavs viden. Kan fx være hvordan kyllingernes lugt er eller hvordan kyllingerne føles.

Vi vil kigge efter følgende tegn på læring:

• At børnene på eget initiativ tager vare på kyllingerne ved fx, at sørge for at de har mad og drikke og korrekte leveforhold.
• Vi vil se hvordan børnene sidder med kyllingerne og om børnene trækker sig fra kyllingerne, når kyllingerne søger væk.
• At børnene anvender nogle af de faglige udtryk, som vi har anvendt og lært dem.
• At børnene kan give udtryk for det de oplever gennem sanserne fx hvad kan de lugte, hvad kan de se, hvad kan de føle, hvilke lyde kan de høre.
• Vi vil observere om børnene viser samme interesse for andre dyr i naturen.
• At børnene giver udtryk for, at de ved at fx et æg kommer fra en høne og hvad dette kan bruges til i madlavning.